Her kan du læse mere om de 16 kategorier, som vi kårer Byens Bedste 2017 i... 

 

Byens Bedste Bilforhandler   NYHED

Konebilen, familiecontaineren og potensforlængeren. Om det er til arbejde eller privat transport, så er bilen blevet en vigtig del af vores hverdag, og mange af os har endda to af slagsen. Udvalg, troværdighed og service til både kunde og bil er vigtige dele når vi skal vælge Byens Bedste Bilforhandler i en branche, der har ry for at garantien ikke rækker længere end ud over kantstenen. Både forhandlere af nye og brugte biler kan nomineres i denne kategori.

 

Byens Bedste Butik

Ganske enkelt - ingen over, ingen ved siden af! Vi har alle et sted, vi bedre kan lide at komme end andre. Et sted hvor servicen er i top og hvor de altid har det, vi lige står og mangler. Service, kvalitet og udbud er afgørende faktorer, når vi skal vælge Byens Bedste butik. Men hvilken butik er Byens Bedste at handle i? Du kan nominere alle butikker i Viborg i denne kategori

 

Byens Bedste Café

Venindehygge, et forretningsmøde og en hyggelig eftermiddag med din partner. Alt sammen noget, der hver eneste dag finder sted i Viborgs mange hyggelige caféer. Med lækre kaffer og mad af god kvalitet giver caféerne dig et pusterum fra hverdagen og et sted at hygge med dine kære. Stil, stemning og service er alt sammen vigtige elementer for en god café. Alle caféer der primært serverer kaffe og lette måltider kan nomineres i denne kategori.

 

Byens Bedste Dagligvarebutik   NYHED

En kurv fuld af varer til aftensmaden, den ting du glemte i går eller en overlæsset vogn med varer til en helt uges liv i familien. Når du handler dagligvarer er udvalg, pris og præsentation i butikken afgørende elementer for din indkøbsoplevelse i Byens Bedste Dagligvarebutik. Butikker der sælger et bredt udvalg af varer til brug i din dagligdage kan nomineres i denne kategori.

 

KLAR TIL AT STEMME: KLIK HER FOR AT INDSTILLE DINE FAVORITTER...

 

Byens Bedste Frisørsalon

Hårvask, klipning, føn, farvning og personlig service. Mange af os vælger den samme frisør gang efter gang - for behandling af vores hår er en tillidssag. Vi kårer den frisørsalon, der giver dig den bedste oplevelse, når du skal have ordnet håret - om det blot er spidserne der skal klares eller du skal gennem den helt store omgang. Både herre og damefrisører kan nomineres i denne kategori.

 

Byens Bedste Gå-i-byen-sted

Uanset om du er på jagt efter en rolig øl, en lækker cocktail eller fest til den lyse morgen, så er STEDET vigtigt. Byens Bedste Gå-i-byen-sted kan være mange ting, men afgørende kvaliteter er stemning, personale og udbud af drikkevarer. Gå-i-byen-sted skal ses som en bred beskrivelse der dækker over bodegaer, barer og diskoteker, når du nominerer dit yndlings vandhul i denne kategori.

 

Byens Bedste til Hus & Have

Butikkerne i denne kategori spænder bredt. Lige fra stedet, du ville gå hen efter en ny vase eller lysestage, over forhandlere af møbler og til det mere »rå« udvalg hos planteskoler, køkkenbutikker og gulvlæggere. Kort sagt: Alle butikker der forhandler varer til privatboligen - ude eller inde - kan nomineres i denne kategori.

 

Byens Bedste Kvindelige Ekspedient

Hende, der altid står klar med et smil. Hende, der får dig til at føle dig som mere end »bare en kunde«. Hende, der måske ligefrem tør sige sin ærlige mening, når du er i butikken. Der er mange dygtige og servicemindede ekspedienter i Viborgs butikker - men kun én kan være Byens Bedste Kvindelige Ekspedient. Du kan nominere alle kvinder, der står i butik i Viborg - og kan du ikke navnet så giv din bedste beskrivelse - så finder vi ud af det.

 

KLAR TIL AT STEMME: KLIK HER FOR AT INDSTILLE DINE FAVORITTER...

 

Byens Bedste Mandlige Ekspedient

Der kan være flere grunde til, at en mandlige ekspedient skilder sig positivt ud. Måske du værdsætter den professionelle og respektfulde ekspedition. Eller måske du tværtimod har en favorit, fordi han altid er afslappet eller ligefrem emmer af »god værkstedshumor«. Viborgs butikker har mange dygtige mandelige ekspedienter - men kun én af dem kan blive Byens Bedste. Alle mænd, der står i butik i Viborg kan nomineres i denne kategori. Og kan du ikke navnet så giv din bedste beskrivelse - så finder vi ud af det.

 

Byens Bedste Pengeinstitut

Det er i høj grad et spørgsmål om tillid, når vi vælger bank. Selvfølgelig betyder gebyrer og renter noget, men lige så afgørende er den personlige service, imødekommenhed og fleksibilitet. Så det drejer sig ikke om at kåre det pengeinstitut, der faktuelt og beregnet har den økonomisk bedste vare på hylden - men i stedet det sted, der i det store billede gør en forskel for sine kunder og sit lokalområde. Alle pengeinstitutter med fysisk filial i Viborg kan nomineres i denne kategori.

 

Byens Bedste Restaurant

Skal du på date, invitere familien ud til fødselsdag, eller blot spise et godt måltid mad i gode venners lag? Uanset hvad er valget af spisested afgørende for, hvilken oplevelse du får med hjem. Mad, vin og betjening er afgørende faktorer for din oplevelse og noget du kan lægge vægt på, når du nominerer din yndlingsrestaurant. Alle restauranter med hvor du kan sidde ned og spise og bliver betjent af en tjener kan nomineres i denne kategori.

 

Byens Bedste Shoppested til børn

Børn vokser hurtigt fra både tøj og legetøj. Der skal med andre ord jævnligt kigges på nye forsyninger til guldklumperne - for ikke at tale om, når der skal købes gaver til familie og venner. Men hvor er udvalget og service bedst, når det drejer sig om indkøb til familiens yngste? Alle butikker med varer målrettet børn kan nomineres i denne kategori.

 

KLAR TIL AT STEMME: KLIK HER FOR AT INDSTILLE DINE FAVORITTER...

 

Byens Bedste Shoppested til ham

Tøj, sko, gadgets eller fiskeudstyr. Når du skal forkæle din mand, eller han selv skal på indkøb, er der mange steder at gå hen og shoppe. Men hvor er Byens Bedste sted at handle, når det er manden, der er målgruppen? Alle butikker med varer målrettet til det mandlige publikum kan nomineres i denne kategori.

 

Byens Bedste Shoppested til hende

Tøj, sko, hudpleje eller tasker. Når du skal forkæle din kvinde, eller hun selv skal på indkøb, er der mange steder at gå hen og shoppe. Men hvor er Byens Bedste sted at handle, når det er kvinden, der er målgruppen? Alle butikker med varer målrettet til det kvindelige publikum kan nomineres i denne kategori.

 

Byens Bedste Take Away

En nem løsning efter en lang dag, til hygge fredag aften eller tømmermænd, der skal plejes søndag. Uanset hvornår, så ved de fleste godt, hvor de skal gå hen for at få et godt måltid mad med hjem. Madens kvalitet, indpakning der sikrer den rette temperatur er sammen med evnen til at levere alt det bestilte afgørende for et godt Take Away-sted. Men hvor får man byens bedste? Alle spisesteder der har Take Away som en del af den normale service kan nomineres i denne kategori.

 

Byens Bedste Wellness

Om det handler om massage, skønhedspleje eller varme sten på ryggen, så handler det i bund og grund om dit velvære. Hvor er Byens Bedste sted at gå hen for at få det bedre? Enten mht. udseende eller bare den der varme følelse i hele kroppen? Alle steder der gavner dit velvære kan nomineres i denne kategori.

 

KLAR TIL AT STEMME: KLIK HER FOR AT INDSTILLE DINE FAVORITTER...