logo
Vind
Andet

 

28. december 2009 06:33

En forside på Playboy har åbnet verdens øjne for den danske model Barbara Zatler. Med flere filmtilbud fra Hollywood flytter hun nu til USA. Foto Michael Vincent












Du kan også sende en e-mail eller en SMS med ordet ”radioviborg” mellemrum og din besked til 1919 (Pris 1 kr + alm. SMS-takst. Ingen fortrydelsesret)

Århusiansk playmate flytter til USA


Danmark har fået en ny verdensstjerne. Siden den århusianske model Barbara Zatler i september var på forsiden af den slovenske udgave af verdens største mandeblad, Playboy, er jobtilbuddene væltet ind til den blonde sexbombe fra hele verden. Og nu kalder også Hollywood.

Amerikanerne har fået øjnene op for den jyske piges kvaliteter, og det har foreløbig udløst to konkrete tilbud om roller i større kommende film. Netop en filmkarriere har længe været Barbara Zatlers drøm. Derfor skifter hun nu dybfrosne Danmark ud med solbeskinnede Californien og slår sig permanent ned i USA.

Overvældende

»Det er noget, jeg har knoklet for og haft fokus på i rigtig lang tid. Derfor er det også helt overvældende, at det pludselig bare går så hurtigt. Jeg kan stadig ikke helt forstå, at de her mennesker vil mødes og arbejde sammen med mig. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det jo bare er lille mig,« siger hun.

Ved siden af de forventede filmopgaver skal den danske superbabe blandt andet fotograferes til den amerikanske udgave af Playboy. Et blad, det er så prestigefuldt at optræde i, at selv etablerede Hollywoodstjerner gerne smider kludene for en plads på de glittede sider.

Under et besøg i Playboy-kongen Hugh Hefners legendariske hjem tidligere på året imponerede danske Barbara Zatler magasin-imperiets ledelse så meget, at hun er blevet fast tilknyttet selskabet. Ud over at optræde i bladets absolut mest ansete udgave skal hun være Playboys ansigt udadtil i forbindelse med flere store arrangementer.

»Jeg har svært ved at se på mig selv som en stor model. Men de må jo se noget interessant i mig. Hvis man har noget unikt, kan man jo også sagtens være den bedste model, selvom man ikke er den smukkeste,« siger hun.

Opdaget af amatør

Barbara Zatlers pludselige stormløb mod stjernerne er den foreløbige kulmination på flere års hårdt arbejde. I 2002 var den dengang 22-årige Zatler droppet ud af Handelshøjskolen og forsøgte at vende et sit liv, da en amatørfotograf spottede hende på nettet.

Siden har den blonde østjyde stædigt opsøgt heldet ved selv at kontakte de bedste fotografer og de mest prestigefulde magasiner. En strategi, der i den grad har virket, men som også har gjort den danske playmate upopulær blandt mindre heldige og misundelige konkurrenter.

Ikke bare bryster

I dag er Barbara Zatler 29 år, og dåbsattesten taler dermed for, at karrieren som glamourmodel så småt lakker mod enden. Tilbuddene fra Hollywood kommer derfor med upåklagelig timing.

»Jeg er nået dertil, hvor jeg så småt gerne vil begynde at skifte spor. Nu må vi så se, om talentet kan holde. Jeg vil ikke bare rende rundt i baggrunden i bikini. Jeg vil have seriøse roller, der viser, at jeg ikke bare er et sæt bryster. Og lykkes det ikke, tager jeg hjem igen. Det vil selvfølgelig være ærgerligt, men så har jeg i hvert fald forsøgt,« siger hun.



Kontakt studiet

TLF: 86 61 03 00

MAIL: studiet@radioviborg.dk

SMS: ”radioviborg” mellemrum og din besked til 1919 (Pris 1 kr + alm. SMS-takst. Ingen fortrydelsesret)


Seneste Blogindlæg
Vind billetter til Pink
I samarbede med Café og Restaurent Ludwig har Lars to billetter til Pink-koncerten i København på lørdag - skal de være dine? Så...
KATO skal til at lære tysk
Tidligere morgenvært på Radio Viborg og nuværende succesfuld DJ, Thomas Kato Vittrup har tegner årets største pladekontrakt.
Radio Viborg holder Summerparty
Sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen - fredag den 27. august holder Radio Viborg sommerens største fest på Crazy Daisy i...
Færøske Anna på fisketur
VIDEO: Sangerinden Anna Faroe forsøgte sig onsdag eftermiddag som lystfisker i "Faktor 14 til 18".
Hvordan lyder DIN sommer?
Sammen med Vaffelboden i Viborg og Hjem-IS giver vi dig de bedste sommersange.
Vind actionthriller med Mel Gibson
Oplev manden med den ru stemme i sin første hovedrolle i syv år, som hævntørstig betjent i "Edge Of Darkness".
Dansk duo nummer ét sommeren over
Det blev gruppen Electric Lady Lab der tog den sidste førsteplads på "Countdown Midtjylland", før hitlisten nu holder sommerferie.

Gossip

Annoncer


© Copyright Berlingske Media 2009