Popduoen blev taget meget godt imod i SFO'en ved Randers Lille Skole, hvor de spillede deres vindersang midt mellem børnene. Foto: Richard Sylvestersen
Tomas vendte hjem
Der var jubel, da han og Christina spillede og sang vindersangen i SFO'en ved Randers Lille Skole.
Af Heidi Qvistgaard Jensen
heqv@amtsavisen.dk
Solen skinner over Tøjhushavevej, da Christina Chanée og Tomas N'evergreen torsdag eftermiddag triller op foran Randers Lille Skole, hvor Tomas N'evergreen gik i skole de første mange år.
Nysgerrige blikke er der mange af rundt omkring på skoleområdet. Skoledagen er forbi, men der er stadig masser af liv i skolefritidsordningen. Nogle få af de interesserede børn tager mod til sig, og spørger om ikke det er dem fra Melodi Grand Prix. Det er det.
Kulden er hård, og Christina Chanée har smidt hue og hansker væk, så varme kan gøre godt. Tomas N'evergreen smider sin store ruskindsfrakke ind på bagsædet af den bil, de kom kørende i, og vi går ind i SFO'en.
»Hej,« lyder det fra en pige, mens hendes ansigt nærmest eksploderer med forbavsende øjne, da Tomas og Christina står foran døren. Næppe er der gået seks sekunder, inden alle børn, forældre og personale er stimlet sammen om vinderparret.
Live og akustisk
I hjørnet står en sofa og på væggen hænger en akustisk guitar. Tomas N'evergreen slår strengene an og griber guitaren om skaftet og tager guitaren ned. Børnene sværmer rundt om de to, som uden tvivl er populære blandt børnene, deres forældre og personalet.
De sætter sig på et par trappetrin mellem en øvre og nedre del af lokalerne.
»Er der nogen af jer, som kan hjælpe med at synge sangen?« spørger Christina Chanée de cirka 35 børn, som endnu ikke er taget hjem.
De gamle minder
Den akustiske performance i SFO'en var en premiere for den nye duo.
»Vi har faktisk ikke sunget den siden. Men det fungerede jo rigtig godt akustisk. Det kunne vi faktisk godt gøre igen,« siger Christina Chanée og kigger i retning af Tomas, som nikker.
Ude i kulden går vi stille og roligt op ad trapperne til den del af skolen, hvor musiklokalerne ligger.
»Randers er jo her, hvor det hele blev grundlagt,« siger Tomas roligt og giver udtryk for, at han er glad for at være tilbage, mens han ser rundt på vægge og lofter.
»Det er sjovt,« siger han.