logo
Vind
Andet

 

Opdateret: 26. Maj 2010 11:43

Den dansk-islandske sangerinde Hera Björk vandt i februar det islandske grand prix med sangen »Je ne sais quoi«, og i semifinalen i aftes kæmpede hun om en af de ti pladser, der giver adgang til finalen på lørdag. Foto: Alain Douit, EBU





Fanskaren er landet i Oslo


I aftes startede europamesterskabet i pop, da første semifinale ved det Europæiske Melodi Grand Prix 2010 rullede over skærmen fra Telenor Arena i Oslo. Prøverne til det store show har været i gang i over en uge, og mange grand prix fans er i Oslo for at følge forberedelserne på tætteste hold. De danske fans er rigt repræsenteret ved dette års grand prix, og blandt dem er formanden for den danske fanklub, MelodiGrandPrixFans.dk, Jacob Holm Laursen. Han fortæller, at cirka 40 medlemmer af fanklubben kommer herop til selve finalen, og jo mere vi nærmere os, jo flere fans er der i byen.

»Nogle fans er taget til Oslo allerede to uger inden finalen for at få det hele med. For andre fans er finalen det vigtigste, og de kommer kun for at overvære selve finalen,« uddyber formanden.

Mange af de deltagende lande holder i løbet af opholdet i Oslo fester eller små arrangementer, hvor journalister og fans inviteres til at deltage. Specielt den islandske fest plejer at være et stort tilløbsstykke. I år var den henlagt til den islandske ambassade i Oslo, og det islandske hold underholdte ikke bare med deres sang fra i år, men også med tidligere grand prix-sange.

MelodiGrandPrixFans.dk er en del af den internationale grand prix fanklub OGAE, og herigennem har mange skabt venskaber på kryds og tværs af landegrænser. Ifølge Jacob Holm Laursen er det en af de væsentligste årsager til, at mange fans tager af sted til grand prix'et allerede flere uger før selve showet.

Vinder Danmark?

I år er der en ganske særlig stemning blandt de danske fans. Det danske bidrag »In a Moment Like This« er nemlig blandt bookmakere og fans tippet til en topplacering. Nogle steder regnes Danmark sågar som en topkandidat til førstepladsen.

»Det giver grand prix-rejsen en ekstra dimension. Mange år tager man af sted, fordi man kan lide grand prix. I år er Danmark blandt favoritterne, og derfor er der i år spiret et håb frem om, at Danmark rent faktisk kan vinde og tage grand prix'et med tilbage til Danmark. Håbet om det helt magiske øjeblik, hvor Danmark vinder, er stort i år,« siger Jacob Holm Laursen.

Alle fans er dog enige om, at Melodi Grand Prix er komplet uforudsigeligt, og at alt kan ske. Det afhænger af, hvad seerne er i humør til lige præcis den ene aften, og hvem der optræder mest overbevisende. Et er at høre en sang, noget helt andet er at se den fremført ved et Melodi Grand Prix. Charlotte Jensen fra Aalborg fortæller:

»Før jeg tog af sted til Oslo var den norske sang bare en god sang, men da jeg så den ved prøverne i Telenor Arena, måtte jeg knibe en tåre.« Blandt journalister og fans, som har fulgt prøverne, nævnes Tyskland, Israel og Aserbajdsjan som Danmarks værste konkurrenter.

Først og fremmest dansker

På selve grand prix-aftenen er man dog ifølge Jacob Holm Laursen først og fremmest dansker.

»Mange tager Dannebrog med og klæder sig i rødt og hvid, og der er ikke noget mere fantastisk end at sidde i arenaen og høre »Denmark Douze Points,« fortæller han videre.

Indtil sidste øjeblik overvejede Jacob at tage sin folkedanserdragt med til finalen i Oslo. Det ville have været en festlig måde at fejre grand prix'et på, synes han. I sidste ende satte flyselskabet dog en stopper for planen, da bagagen i forvejen var løbet op i alt for mange kilo.

Chanée & N'evergreen og Danmark

Årets Melodi Grand Prix er nummer 55 i rækken, og 39 lande deltager. Danmark deltager med sangen »In a Moment Like This« sunget af Chanée & N'evergreen.

De var dog ikke med i aftenens semifinale, men må vente til torsdag, hvor den anden semifinale afvikles.

De ti øverst placerede lande i hver semifinale ryger i finalen, hvor værtslandet Norge allerede venter sammen med Spanien, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.



Kontakt studiet

TLF: 86 61 03 00

MAIL: studiet@radioviborg.dk

SMS: ”radioviborg” mellemrum og din besked til 1919 (Pris 1 kr + alm. SMS-takst. Ingen fortrydelsesret)


Seneste Blogindlæg
Strømnedbrud drillede Radio Viborg
Et strømnedbrud ved Katmosevej i Viborg slukkede i halvanden time for radioens hovedsender.
Tag med Radio Viborg i "Parterapi"
Deltag i sms-konkurrencen om den danske komedie "Parterapi" på dvd.
KATO hos MorgenBasserne tirsdag
Til hverdag spiller han på store scene i både Danmark og udlandet - men tirsdag morgen står den på råhygge og hjemmebagte boller.
Rasmus Seebach på vej til Viborg
Han er Danmarks mest succesfulde kunstner i mange år, og fredag den 1. oktober giver han koncert i Stadionhallen.
Electric Lady Lab fortsat nummer ét
Den danske duo tager for tredje uge førstepladsen på den lytterbestemte hitliste "Countdown Midtjylland" med nummeret "You & Me".
GALLERI: Prins Henriks lussinge-teori afprøvet
Prinsgemalen mener at en lussing er glemt efter tre minutter - en velvoksen brolægger er ikke enig, efter et forsøg onsdag morgen.
Vind Stieg Larsson-film i luksus-version
Alle tre film om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist i nye udgaver, med masser af scener, der før var klippet ud.
Balloner og pink glasur i Morgenbassehulen
Stine Kinck overraskede MorgenBasserne tidligt tirsdag morgen...
Midtjyderne: Man må aldrig slå børn!
Uanset hvad Prins Henrik måtte mene, var lytterne ikke i tvivl da MorgenBasserne i morges spurgte, om det er okay at give ungerne...
Tak for et fedt SummerParty!
Se billeder fra festen, hvor 700 deltog - og vind billetter til næste fest, hvis du fortæller os, hvem der var bedst.

Gossip

Annoncer


© Copyright Berlingske Media 2009