Kategorier til Byens Bedste 2019 i Viborg

Når Byens Bedste 2019 i Viborg skal kåres ved det store awardshow lørdag den 30. marts, skal der i alt uddeles 18 priser.

Der er tale om to specialpriser, som du kan læse mere om nederst her på siden. Og så er der altså 16 priser, der uddeles på baggrund af de mange forslag og stemmer, Radio Viborg modtager i forbindelse med Byens Bedste.

Herunder kan du læse mere om alle kategorierne.

 

 

Byens Bedste Butik

Her er tale om den absolutte hovedpris, som alle butikker – uanset branche – kan kæmpe med om. Det er ganske enkelt awardshowets svar på “bedste film” ved Oscar-uddelingen. Du skal med andre ord indstille den butik, som du mener leverer byens bedste shoppingoplevelse, uanset hvilke varer, der er på hylderne.

 

Byens Bedste Kvindelige Ekspedient

Stort vareudvalg, flotte lokaler og gode priser er alt sammen meget godt. Men når alt kommer til alt, så er personalet altafgørende for, om vi forlader stedet med en god eller dårlig oplevelse i bagagen. I denne kategori skal vi kåre og hylde den bedste kvindelige ekspedient, tjener eller lignende i Viborg.

 

Byens Bedste Mandlige Ekspedient

Hvorfor overhovedet dele ekspedient-kategorien op i mænd og kvinder? Det gør vi af flere grunde – blandt andet fordi der er så mange gode folk bag diskene, at vi har brug for at kunne fremhæve i hvert fald to af dem. Og i denne kategori drejer det sig altså om den mandlige medarbejder, der gør det allerbedst.

 


 

Efter de tre kategorier, der går på tværs af alle brancher, tager vi resten af kategorierne i alfabetisk rækkefølge:

 

Byens Bedste Bilforhandler

Bilkøb er bl.a. et spørgsmål om hestekræfter, ekstraudstyr og brændstoføkonomi. Men det er i høj grad også et spørgsmål om tillid. Og i en branche, der sommetider kan have udfordringer med at score højt på tillids-barometeret, er der heldigvis også mange, der fortjener vores tillid. Men hvem er den bedste i Viborg?

 

Byens Bedste Café

En god kop mokka, måske et stykke kage eller en lille ret. Og nok vigtigst; en stille stund til at få ro, få snakket eller få ladet op. Det helt rigtige cafébesøg kan redde en træls dag eller tanke dig mentalt op. Men hvilke af Viborgs muligheder er din favorit – hvilken mener du, skal kåres som Byens Bedste Café?

 

Byens Bedste Dagligvarebutik

Det er måske nok mere praktisk, end “sexet”. Men faktum er, at en gennemsnitlig dansk familie bruger over 50.000 kroner om året på at købe dagligvarer som mælk, kød, frugt og grønt. Du foretager garanteret de fleste af dine indkøb det samme sted. Men hvilken dagligvarebutik er det, du er mest tilfreds med?

 

Byens Bedste Frisørsalon

Du kan tage til frisør af nød, fordi du efterhånden trænger til meget mere, end at få “taget spidserne”. Men der kan jo også være tale om en form for selvforkælelse i en travl hverdag. Uanset hvad, så ligger du ansvaret for din frisure i hænderne på dem, du mener er Byens Bedste – men hvem er det?
BEMÆRK; vi kårer den bedste salon, ikke den enkelte frisør (medmindre der selvfølgelig kun er én i salonen).

 

Byens Bedste Gå-i-byen-sted

Uanset om du siger ok til “lige en enkelt” eller det er den store bytur, så er der en stribe forskellige muligheder i Viborg. Alt fra bodega, over bar, til natklub. Fælles for dem alle de potentielle kandidater i denne kategori er, at deres speciale er den gode stemning og de våde varer. Men hvem gør det bedst?

 

Byens Bedste Pengeinstitut

Så bliver det næppe mere voksent og seriøst. Men det bliver heller ikke ret meget vigtigere, når vi snakker om de penge, de fleste nok gerne ville have lidt flere af mellem hænderne. Så er spørgsmålet jo bare, hvem der gør det bedst, når det kommer til at være vores økonomiske sparringspartner… eller med andre ord; hvilket pengeinstitut er egentlig Byens Bedste?

 

Byens Bedste Restaurant

At tage på restaurant kan ofte være den perfekte kombination af at forkæle sig selv og imødekomme det basale behov for mad. For hvorfor så ikke gå efter rigtig god og lækker mad. Den rigtige vinder i denne kategori, er den restaurant, som bedømt på råvarer, tilberedning, servering, service og omgivelser, leverer Byens Bedste oplevelse.

 

Byens Bedste Take-Away

Nogle gange skal det bare være nemt. Eller gå stærkt. Og uanset om du er i humør til pizza, burger, pasta, salat, kylling, sandwich eller noget helt andet, er det kun et par klip eller et opkald væk. De er hverdagens helte, når tidspres, tømmermænd eller tomme køleskabe melder sig. Men hvem laver Byens Bedste Take-Away?
BEMÆRK: Her kan nomineres spisesteder, hvor man kan bestille take-away – uanset om det kan leveres eller skal afhentes.

 

Byens Bedste til Boligen

Her er tale om én af de bredeste kategorier til Byens Bedste. Den dækker over alle butikker, som sælger varer til hjemmet, ude som inde. Det kan være brugskunst, møbler, køkken, bad, skabe, gulve, haveplanter og meget andet. Stort, som småt – hvem er så Byens Bedste til Boligen?

 

Byens Bedste til Børn

Titlen på denne kategori leder nok hurtigt tankerne i retning af butikker, der handler med børnetøj, legetøj, babyudstyr og lignende. Kategorien dækker over disse butikker, men også butikker og andet med aktiviteter for børn og lignende kan være med i kampen om at blive Byens Bedste til Børn.

 

Byens Bedste til Ham

Meget forsimplet og lidt fordomsfuld kan man måske mene, at de fleste mænd shopper lidt mindre, end mange kvinder gør. Men når manden så shopper – hvad end det er tøj, sko, værktøj, grej, hobbyartikel eller noget andet – så har han nok sine favoritsteder. Det er dem, vi gerne vil høre om i denne kategori.

 

Byens Bedste til Hende

Selvom man kan kigge i flere butikker, så ved mange kvinder nok allerede på forhånd, hvilken butik, der ender med at have lige præcis dét, hun var på jagt efter. Afhængig af, om der selvfølgelig er tale om tøj, sko, en creme, et smykke eller noget mere lavpraktisk. Men hvem er det, der ganske enkelt bare er Byens Bedste til Hende?

 

Byens Bedste Wellness

Uanset om det drejer sig om ømme skuldre eller en flækket negl, så er mulighederne mange i Viborg. I denne kategori skal vi kåre den klinik, salon eller lignende, som gør det bedst i en verden af luksus, forkælelse og til tider nødvendighed. En verden af wellness.

 


 

Uddeling af to specialpriser

Herover fik du beskrivelser af de 16 kategorier, alle kan indstille kandidater til og stemme på. Men derudover skal der også uddeles to specialpriser til Byens Bedste Awardshow.

 

Byens Bedste Butikselev

Uddeles i samarbejde med MERCANTEC. Det er første gang, denne pris uddeles. Det sker for at sætte fokus på nogle af de mange dygtige elever, der hver dag gør det så godt i Viborgs butikker.

Da man som almindelig kunde ofte ikke ved, at den pågældende butiksmedarbejder er elev, har vi valgt, at det er en special-jury, der udpeger vinderen. Juryen består af tre personer fra henholdsvis Mediehuset Viborg, Viborg Handel  og uddannelsesinstitutionen Mercantec, som de fleste af Viborgs butikselever er tilknyttet.

For at komme i betragtning til prisen, skal man være butikselev i Viborg når prisen uddeles den 30. marts.

 

Radio Viborg Prisen

Radio Viborg Prisen uddeles til en eller flere personer, der står bag en nyt initiativ eller som gennem en årrække har stået bag initiativer, som har giver liv til Viborg – og som har sat byen på landkortet. Sådan hedder det blandt andet i kriterierne.

Prisen uddeles ikke på baggrund af en offentlig afstemning. Vinderen vælges istedet af en intern jury hos Radio Viborg / Mediehuset Viborg.

Radio Viborg Prisen er indtil videre tildelt Rolf Bücking (mangeårig løbsarrangør af 24 timers løbet, Viborg City Marathon m.m.), Rikke Skov (tidligere professionel håndboldspiller), Morten Thorning (chef på The Animation Workshop) og Jens Christian Lund (tidligere politiker, oberst og chef for Prinsens Livregiment i Viborg).

 

BDO   –   Sct. Mathias Centret   –   Det Faglige Hus   –   Viborg Handel   –   Mercantec   –   Boligselskabet Sct. Jørgen

This message is only visible to admins

Please connect a business account on the Instagram Feed settings page in order to display hashtag feeds
Please see this post for more information.