Tak for alle indstillingerne til Byens Bedste!

Kvadrat med taleboble over skyline

OPDATERING: Muligheden for at indstille nominerede er nu slut. Mange tak for den store opbakning! Vi er slået alle rekorder i år, med langt over 6.000 indkomne forslag!

De nominerede offentliggøres fredag den 7. februar kl. 06.00, hvor afstemningen også starter.

 


 

Så er det inden længe igen tid til at kåre Byens Bedste i Viborg – og det første der nu skal ske, er at vi gerne vil bede DIG fortælle om dine favoritter!

På den måde hjælper du dem nemlig et stort skridt tættere på at blive nomineret til én – eller flere – af de eftertragtede priser.

Der er i år 17 kategorier, og vi vil meget gerne bede dig bruge to minutter på at læse mere om dem, før du kommer med dine forslag. Især kategorierne “Byens Bedste Tilgængelighed”, der var med for første gang sidste år – og “Byens Bedste Motion og Velvære”, der er ny i år.

LINK: LÆS KORTE BESKRIVELSER AF ALLE KATEGORIERNE HER

 


Hvem er dine favoritter?

Du må foreslå én nomineret i én kategori – eller i en stribe forskellige kategorier. Det er helt op til dig.

Men husk meget gerne at skrive et par linjer om, HVORFOR du synes at netop denne kandidat skal nomineres. Det er nemlig på baggrund af alle begrundelserne, at en jury efterfølgende udvælger de nominerede.

OBS: Har du læst beskrivelserne af de forskellige kategorier? Ellers; KLIK HER

 

OPDATERING: Muligheden for at indstille nominerede er nu slut. Mange tak for den store opbakning! Vi er slået alle rekorder i år, med langt over 6.000 indkomne forslag!

De nominerede offentliggøres fredag den 7. februar kl. 06.00, hvor afstemningen også starter.

 

 

 


BYENS BEDSTE 2025 – I SAMARBEJDE MED:

 

 

 


 

Mere om Byens Bedste 2025

Herunder kan du læse mere baggrund om Byens Bedste 2025.

 

I alt 17 kategorier

Vi skal finde vindere i 17 forskellige kategorier. De 16 af dem var også med sidste år, mens en enkelt kategori er ny – nemlig “Byens Bedste Motion og Velvære”.

Denne kategori favner både trænings- og motionscentre, men også forskellige former for fysiologiske behandlere, massører og andre former for behandlere, skønhedsklinikker og lignende.

Derudover er “Byens Bedste Tilgængelighed” med for kun anden gang. Prisen uddeles i samarbejde med Viborg Handicapråd og er et skulderklap til de steder, der med fokus på blandt andet fysisk, psykisk og kommunikativ tilgængelighed sikrer at alle – også personer med et fysisk eller psykisk handicap – har mulighed for at handle og opleve på lige fod med alle andre.

LINK: Se mere info om alle 17 kategorier her..

 


 

Hvordan findes de nominerede og vinderne?

Man kan i perioden fra torsdag den 9. januar klokken 06.00 til fredag den 24. januar klokken 16.00 komme med forslag til, hvem man mener skal nomineres som Byens Bedste 2025. Årets jury udpeger derefter de nominerede på baggrund af de indkomne forslag. Jury skal udpege minimum tre og maximalt fem nominerede i hver kategori.

De nominerede udvælges på baggrund af både antal modtagne forslag og indholdet i dem. Vi opfordrer derfor til, man lige bruger et par minutter på at skrive en egentlig begrundelse, fremfor eksempelvis bare at skrive at “de er gode”. Altså skrive et eller flere argumenter om, hvorfor de er gode. Hvorfor du mener, at det er Byens Bedste.

Grunden til at det ikke kun er antallet af indstillinger der afgør, hvem der bliver nomineret, er først og fremmest for at minimere risikoen for snyd. Eksempelvis for at undgå at en butik bliver nomineret ene og alene på baggrund af helt enslydende indstillinger, der er indsendt igen og igen. Derudover er tanken at nuancere den fordel, en større butik som udgangspunkt vil have – i form af at få flere indstillinger, på grund af sin størrelse. Med en jury, der kigger på både antal og indhold, er tanken at en lille og en stor butik i højere grad kæmper ligevægtigt på kvaliteten, end hvis det alene blev kigget på antallet af indstillinger.

Juryen består i 2025 af: Andreas Søndergaard (chefredaktør, Viborg Stifts Folkeblad), Helle Sørensen (direktør, Vi er Viborg), Ole Anders Petersen (formand, Vision Viborg – Kultur & Idrætsfond), Helle Rahbek (indehaver, Viborg Netværk) og Jesper Holm-Pedersen (formand, Vi er Viborg)

Alle nominerede bliver offentliggjort fredag den 7. februar, hvor afstemningen om, hvem der skal vinde, også starter. Denne afstemning kører frem til torsdag den 6. marts klokken 16.00.

De endelige vindere findes på baggrund af to afstemninger: Dels den store offentlige afstemning her på hjemmesiden – og dels en afstemning i “Byens Bedste Jury”.
Hver af de to afstemninger tæller for halvdelen af det samlede resultat. Ender det med at to nominerede står “lige” efter de to afstemninger, er det den store offentlige afstemning, der tæller mest. Altså vinder den nominerede, der klarede sig bedst i den offentlige afstemning.

Vinderen i kategorien Byens Bedste Tilgængelighed findes ligeledes på baggrund af både den offentlige afstemning og en juryafstemning. Her er der dog nedsat en særlig jury, hvor flere medlemmer har ekstra indblik i handicapområdet; nemlig Susanne B. Andersen (formand for Viborg Handicapråd), Mogens Lindhard (Head of Global Social Responsibility hos Grundfos og Formand for Det Centrale Handicapråd), Ulrik Wilbek (borgmester, Viborg Kommune), Peder Toft (Mediehuset Viborg) og Anne Hermann (Vi er Viborg).

Vinderne kåres ved Byens Bedste Gallafest & Awardshow lørdag den 15. marts. Du kan på aftenen følge med i, hvem der finder, på www.viborgfolkeblad.dk

 

Generelt om Byens Bedste 2025 i Viborg:

  • Kun butikker og restaurationer i Viborg – og medarbejdere i disse – kan indstilles. Det vil sige, at lokaliteten skal være beliggende indenfor byskiltet.
  • Det er ikke tilladt selv at indstille den samme kandidat flere gange i samme kategori, eller at foretage en egentlig organisering af indstillinger. Det er dog tilladt, både som privatperson og firma, at opfordre andre til at indstille en bestemt kandidat.
  • Du skal ved indstilling og afstemning udfylde felterne om dig selv med dine korrekte informationer. Ved mistanke om snyd, forbeholder vi os retten til at diskvalificere indstillinger og stemmer.
  • Der er muligt for at indstille kandidater fra torsdag den 9. januar klokken 06.00 og frem til fredag den 24. januar 2025 klokken 16.00. Det sker via en formular her på hjemmesiden.
  • Efter nomineringsperioden er slut, udvælger en nedsat jury op til fem nominerede i hver kategori. Det skete på baggrund af antallet og indholdet i de indstillinger, der var modtaget. Det var altså ikke alene antallet af forslag, der afgjorde sagen – men også begrundelserne.
  • Herefter får de nominerede direkte besked og kan begynde at overveje, hvordan de vil gøre opmærksom på deres nominering.
  • Der er i perioden fra 7. februar klokken 06.00 til 6. marts klokken 16.00 offentlig afstemning om, hvem der skal vinde.
  • Man skal i afstemning afgive en stemme i alle 17 kategorier, men kan dog vælge “ønsker ikke at stemme” i de kategorier, man ikke ønsker at være med til at påvirke.
  • Det er kun tilladt at stemme én gang. Man må ikke vende tilbage efterfølgende og stemme igen – heller ikke i de kategorier, man i første omgang undlod at stemme i.
  • De endelige vindere findes på baggrund af to afstemninger: Dels den store offentlige afstemning her på hjemmesiden – og dels en afstemning i “Byens Bedste Jury”.
  • Hver af de to afstemninger tæller for halvdelen af det samlede resultat. Ender det med at to nominerede står “lige” efter de to afstemninger, er det den store offentlige afstemning, der tæller mest. Altså vinder den nominerede, der klarede sig bedst i den offentlige afstemning.
  • Alle vindere offentliggøres ved et stort gallashow for Viborgs handelsliv lørdag den 15. marts 2025.
  • Blandt alle der stemmer, trækkes en tilfældig vinder af et gavekort på 5.000 kroner, der kan bruges i over 130 butikker under Vi er Viborg.
  • Vinderen får direkte besked via mail i dagene 10.-14. marts 2025 og har derefter 24 timer til at svare – ellers bortfalder retten til præmien og en ny vinder trækkes.
  • Ansatte hos Radio Viborg / JFM må ikke stemme. Disse, samt medlemmer af deres husstand, kan ikke vinde gavekortet.