Charlotte er ny eftermiddagsvært

Charlotte (2)

Radio Viborg har her efter sommerferien lanceret et nyt program om eftermiddagen: “Færdig’ Arbejde” med Charlotte Bjerrekær.

Her får du selvfølgelig masser af go’ musik – men derudover blandt andet også lokale nyheder, vejrudsigter og midtjyske trafikopdateringer.

Charlotte har hver eftermiddag gang i konkurrencen “Hva’ filan er det”, hvor du skal forsøge at gætte hvad det er, vi hører lyden af. Kommer du med i radioen og gætter rigtigt, vinder du et gavekort til Vi er Viborg. Det starter på 200 kroner, men vokser også med 200 kroner for hver dag, lyden ikke bliver gættet…

Der er også dagens “Musik-kick” lige efter klokken 14.30, hvor du kan komme med forslag til en sang, der kan hjælpe dig med energi til f.eks. det sidste af arbejdsdagen – og “Flashback” efter klokken 17, hvor du kan gætte lidt med på, hvilket år de tre sange er fra.

Og meget, meget mere… det nemmeste er vist, at du bare lytter med. “Færdig’ Arbejde” med Charlotte Bjerrekær – alle hverdage klokken 14-18 på Radio Viborg.