René vandt 10.000 kroner til håndværker
Vi har nok stort set alle sammen et eller andet derhjemme, der har trængt til at blive fixet eller lavet færdig i uge-, måneds- eller årevis. De sidste fodlister, der aldrig er blevet monteret… udhænget, der virkelig trænger til at blive malet… plankeværket, der bør blive udskiftet…
Radio Viborg og Sydbank har nu givet en heldig lytter hjælp til at få det klaret én gang for alle – i form af 10.000 kroner, øremærket til en valgfri lokal håndværker og materialer.
Vi modtog masser af rigtig gode tilmeldinger, men det blev i sidste ende René Steenberg fra Højslev, der vandt trofået “Den Gyldne Hammer” og de 10.000 kroner. Han har en terrasse derhjemme, der i et par år har ventet på at blive lavet færdig… nu kan den blive det, med hjælp fra en lokal tømrer.
Her kan du se Rene’s “terrasse”:
Præsenteret i samarbejde med:
Mere om konkurrencen:
Konkurrencen kører i perioden 11. – 25. september.
Der er åben fra tilmelding fra fredag den 11. september til fredag den 18. september klokken 10.00. Herefter vælges tre finalister.
Der er afstemning blandt de tre finalister fra mandag den 21. september til onsdag den 23. september klokken 18.00.
Vinderen afsløres i programmet Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg fredag den 25. september.
Du skal ved tilmelding udfylde alle felter i skemaet. Det er naturligvis et krav, at man udfylder skemaet med egne og sande oplysninger.
Radio Viborg forbeholder sig retten til at undersøge og i sidste ende diskvalificere tilmeldinger, hvis der er mistanke om snyd.
Det er kun tilladt at tilmelde sig konkurrencen én gang.
Det er et panel af medarbejdere på Radio Viborg, der vælger tre finalister blandt alle de indkomne tilmeldinger.
Herefter findes den endelige vinder ved offentlig afstemning på www.radioviborg.dk
Det er under afstemningen kun er tilladt at stemme én gang.
Ved mistanke om snyd, blandt andet baseret på ip-adresse, forbeholder Radio Viborg sig retten til at fraregne mistænkelige stemmer.
Præmien er 10.000 kroner (DK), der er øremærker til at hyre håndværker og købe eventuelle materialer for.
Præmien kan ikke ombyttes til en anden præmie og pengene kan ikke bruges på andet end håndværkeropgaver.
Vinderen sættes efter konkurrencen i direkte dialog med Sydbank, så de praktiske forhold omkring præmien kan arrangeres.
Medarbejdere hos Radio Viborg / Jysk Fynske Medier og Sydbank, samt deres nærmeste familie, må ikke deltage i konkurrencen.
I tilfælde af tvivlstilfælde i forbindelse med konkurrencen, er det den konkurrenceansvarlige på Radio Viborg, der træffer en afgørelse.
Denne afgørelse er endelig og kan ikke ankes. Dette begrundes bl.a. med, at det er gratis at deltage i konkurrencen.