Sidsel vandt ALT til juleaften fra Bilka
Torsdag den 16. december var der finale i Radio Viborg og Bilka Viborgs store jule-konkurrence om… ja, sådan cirka ALT til juleaften!
Alt til middagen, drikkevarer, snolder, juletræ, pynt og en gave til hver gæst til mininum 500 kroner. Se mere om præmien længere nede.
Vi modtog i løbet af konkurrence-perioden tusindevis af sms’er, når vi spillede “den særlige julelyd” i radioen. De tre finalister blev ved lodtrækning Kia, Linda og Sidsel, der mødtes i tre julede finale-opgaver. Og efter den sidste – det ultimative pakkespil – var det Sidsel fra Viborg, der stod som den store vinder.
Stort tillykke til Sidsel!
Radio Viborg-værterne Torben og Frederikke sendte live fra Bilka Viborg
Den første finale-opgave var at pakke flot ind på tid.
I anden finale-udfordring skulle der kastes pebernødder.
Præmien består af:
- Alt til julemiddagen! Både kød, grøntsager, tørvarer m.m. Se detaljer lidt længere nede.
- Rødvin, hvidvin, dessertvin og portvin. Se detaljer om vinene længere nede.
- Juleøl, nemlig Julebock fra Viborg Bryghus.
- Hvidtøl.
- Diverse sodavand.
- Ish, “alcohol removed” drikkevarer, i form af Ginish & tonic, Spritzish, Daiquirish og Chateau Del Ish, sparkling rose og Sparkling blanc de blanc
- Masser af ekstra julegodter – nemlig konfekt, chokolade, lakridskonfekt, forskelligt juleskum, figner, dadler. nødder, julekager, klementiner og appelsiner
- En mandelgave, ingen for en gangs skyld ved, hvad er.
- Juledug, servietter, lys og bordpynt
- Et juletræ og juletræslys
- OG en gave til en værdi af mindst 500,- til jer hver (op til 10 personer). Bilka finder gaver, der passer til gæsterne, når vinderen er fundet.
Alt til julemiddagen består af:
And, svinekam, smør, sødmælk, fløde, svesker, saucejævner, andefond, olie, franske kartofler, Menu chips, krydderier, kartofler, glaskartofler, løg, citron, ribsgele, kulør, mel, sukker, rødkål, æbler, grødris, kirsebærsauce, Mandelsplitter, mandler og vaniljestænger.
Udvalget af vine til juleaften består af:
Hvidvin – Calvet Val de Loire, Sancerre 2018. Fransk hvidvin lavet på druesorten Sauvignon Blanc med en lys gul farve med grønne refleksioner og en dejlig aromatisk duft af hvide blomster og citrusfrugter. Smagen har en god harmoni og aromatisk persistens. Nyd hvidvinen ved 8-10 °C og servér til den for eksempel lyst kød, kylling, fisk og skaldyr eller en smagfuld lagret ost.
Rødvin – Tertre du Moulin, Saint-Emilion Grand Cru, 2018. Fransk rødvin med en flot rubinrød farve. Vinen har en delikat og fyldig smag af kirsebær og solbær med en tilhørende duft af moden frugtaroma og egenoter. Tanninerne er silkebløde og velafbalanceret. Vinen har eftersmag af kryddernoter og et strejf af eg. Denne rødvin er særdeles velegnet sammen med svinekød, kalvekød, fjerkræ eller til tapas, pizza og ostebord. Server vinen ved en temperatur på 16-18 ⁰C.
Dessertvin – Frederiksdal, Vin af kirsebær, 2019. En klassiker fra danske Frederiksdal på Lolland. Det er Frederiksdals mest frugtige vin – fremstillet af Stevnsbærret, et særligt egnet kirsebær, der også kaldes Nordens drue. Frederiksdal kirsebærvin har en stor og rund smag af modne kirsebær. Vinen har godt af en tur i karaffel inden servering – gerne 2-3 timer før, og åbnet holder den sig fint i 1-2 uger, hvis den opbevares køligt. Server den ved 10-12°C til dessert og ost.
Portvin – Smith Woodhouse, Late bottled vintage port, 2009. Intense aromaer af friske, røde frugter, eukalyptus og rosenduft (typisk Touriga Nacional). Betydelig og tung i ganen med kødfuld, vilde bærfrugter og chokolade nuancer. fuld og selvsikker, de friske frugtsmage er afbalanceret af den glatte tekstur, som kombination af træ og flaske ældning (4 og 6 år).
Konkurrencen præsenteres i samarbejde med:
Konkurrenceregler:
- Man deltager i konkurrencen ved at sende en sms med teksten “juleaften” til 1266, når man hører Radio Viborg spille “den særlige jule-lyd”. Kun sms’er, modtaget indenfor tre minutter efter lyden sluttede, bliver betragtet som gyldige.
- Man må kun sende én sms pr gang, “den særlige jule-lyd” bliver spillet på Radio Viborg. Lyden bliver spillet i alt otte gange pr. dag i konkurrenceperioden 29. november til 14. december – nemlig to gange i tidsrummet klokken 06-10, to gange i tidsrummet klokken 10-14, to gange i tidsrummet klokken 14-18 og to gange i tidsrummet klokken 18-22. Eneste udtagelser er mandag den 29. november, hvor den kun bliver spillet fire gange (da konkurrencen først starter klokken 14) og tirsdag den 14. december, hvor den også kun bliver spillet fire gange (da konkurrencen slutter klokken 14).
- Der findes undervejs tre finalister. Det sker lodtrækning blandt alle modtagne sms’er, der lever op til de nævnte betingelser. Finalister trækkes tirsdag den 7, december, torsdag den 9. december og tirsdag den 14. december. Finalister ringes op og skal besvare opkaldet. Ellers forbeholder Radio Viborg sig retten til at trække en ny finalist, som ringes op i stedet for. Man kan blive ringes op i tidsrummet klokken 10-16.
- Man skal som finalist kunne møde op og deltage i finalen, som finder sted i Bilka Viborg torsdag den 16. december. Man skal forvente at skulle kunne være i butikken fra klokken 15.30 til 17.30. Det er ikke tilladt at sende en anden person i sit sted.
- Kan man ikke møde op til finalen, forbeholder Radio Viborg sig retten til at fratage finalisten sin plads i finalen. En anden finalist kan i så fald eventuelt findes.
- I finalen skal de tre finalister udføre forskellige julede udfordringer. Mere info om denne opgaver gives først til finalisterne på dagen.
- Som finalist accepterer man samtidig at medvirke i eventuelt foto og videoproduktion – samt at medvirke i direkte radio. Radio Viborg må desuden bruge lydklip fra finalen efterfølgende.
- I tilfælde af tvivlsspørgsmål eller uenigheder, er det Radio Viborgs programchef, der er overdommer i konkurrencen – og dermed træffer en afgørelse. Denne afgørelse er endelig og kan ikke ankes. Dette begrundes blandt andet – men ikke udelukkende – med, at det som udgangspunkt er gratis at deltage i konkurrencen.
- Medarbejdere hos Radio Viborg og det øvrige Jysk Fynske Medier, samt hos Bilka Viborg og det øvrige Salling Group, må ikke deltage i konkurrencen. Det samme gælder for medlemmer af deres husstand og nærmeste familie.
- Radio Viborg forbeholder sig retten til eventuelt at ændre på konkurrencen og dens regler undervejs, hvis dette skønnes nødvendigt. Dette kan blandt andet – men ikke udelukkende – være af hensyn til radioproduktion.
Konkurrencen præsenteres i samarbejde med: