Tak for de mange forslag! Hvad sker der egentlig nu?
Igen i år, var I helt fantastiske til at foreslå butikker, ekspedienter, restaurationer m.m., som I synes er blandt Byens Bedste i Viborg. Vi modtog tusindvis af gode forslag til, hvem der skal nomineres i de 16 forskellige kategorier.
På baggrund af de mange forslag, har en jury nu udvalgt de endeligt nominerede. Det drejer sig om fem nominerede i hver kategori, som derefter får direkte besked. Og så har de nominerede nogle dage til at få styr på, om de vil gøre noget særligt i forbindelse med næste fase – som er den endelige afstemning.
Afstemningen starter onsdag den 11. oktober. Og her har vi igen brug for dig – og resten af verdens bedste lyttere – til at fortælle os, hvem der bør vinde. Mere info om det, når afstemningen starter…
BYENS BEDSTE 2017 I VIBORG – præsenteres i samarbejde med:
Viborg Handel // Sct. Mathias Centret // Tinghallen Kongres og Musikhus // Det Faglige Hus