Heidi vandt Valentin-forkælelse
Radio Viborg har varmet op til Valentin’s dag mandag den 14. februar – med konkurrence om den ultimative romantiske weekend for to personer den 12.-13. februar!
Den heldige vinder + ledsager bliver forkælet ved:
– at blive hentet derhjemme af Viborg Limousine Service
– indlogering i studio-værelse på Viborgs nye Peak 12 Hotel
– chokolade på værelset og velkomstdrink i hotellets Bar Flora
– cava, gourmetmiddag og fri bar på restaurant Det Glade Vanvid
– stor morgenmadsbuffet søndag morgen
– gavekort på 500 kr. til Sct. Mathias Ure & Guld
– stor, romantisk Valentin-buket fra Blomster Bixen Viborg
Se flere detaljer om præmien herunder…
For at deltage skulle man fortælle os, hvorfor det var lige præcis JER, der skulle vinde præmien. Måske I trænger til at komme lidt ud? Ikke har haft en kærestetur i årevis?
Valentin-konkurrencen blev præsenteret i samarbejde med:
MERE OM PRÆMIEN:
- Limousinekørsel med Viborg Limousine Service mellem vindernes private adresse og Peak 12 Hotel Viborg lørdag den 12. februar og retur igen søndag den 13. februar 2022.
- Overnatning fra lørdag den 12. til søndag den 13. februar i studio-værelse på Peak 12 Hotel, inklusiv chokolade på værelset, cocktail i hotellets Bar Flora og morgenmadsbuffet.
- Cava, appetizer, tre-retters gourmetmenu, kaffe, sødt og fri bar med vin, øl og vand på restaurant Det Glade Vanvid (se detaljer om menuen herunder).
- En stor og romantisk buket blomster fra Blomster Bixen Viborg.
- Et gavekort på 500 kroner til valgfrit køb hos Sct. Mathias Ure & Guld i Viborg.
Menuen på restaurant Det Glade Vanvid består af
- Appetizer: Rørt laksetatar på syrnet fløde med stenbiderrogn, dild & agurker – hertil sprød kartoffelchips & avocadopuré.
- Forret: Ristet sart tilberedt torsk med pikant luftig gulerodsskum med spidskommen – hertil orange syltede gulerødder, puré på bagte græskar og sprøde risnudler i karry-mango gastrique.
- Hovedret: Ballotine af dansk kalv med rosmarin og tomat-oliven sauce, friteret jordskokke portemonnæ med letrøget spæk, pære-jordskokke terrine med trøffelcreme og crunchy jordskokker.
- Dessert: Mousse på modne bananer med crispy chokolade og is på jordnøddesmør – hertil saltet karamel, karamelliserede popcorn, jordnøddecrumble & engsyre.
- Herefter kaffe og sødt: Sort kaffe og the, ledsaget af kage på ristet sesam & rom.
- Der er cava til velkomst og herefter fri bar med syv vine, øl, sodavand og forskellige alkoholfrie alternativer. Der er desuden avec til kaffen; eksempelvis rom og cognac.
KONKURRENCEREGLER:
Tilmelding er åben fra torsdag den 3. februar klokken 07.00 til torsdag den 10. februar klokken 06.00. Kun tilmeldinger via konkurrencen formular på www.radioviborg.dk er gyldig som deltagelse.
Du må kun deltage i konkurrencen én gang. Modtager vi flere tilmeldinger fra dig, forbeholder vi os retten til at diskvalificere dem fra konkurrencen.
Det er kun tilladt at deltage med egne og sande kontaktoplysninger og informationer. Ved mistanke om snyd forbeholder Radio Viborg sig retten til at undersøge mistanken nærmere – og til at diskvalificere deltagelser ved begrundet mistanke.
Vinderen afsløres i programmet Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg torsdag den 10. februar. Hvis vi i løbet af morgenen forsøger at ringe eller på anden måde kontakte vinderen uden held, forbeholder Radio Viborg sig retten til at finde en anden vinder i stedet for. Man kan derefter ikke gøre krav på præmien, selvom man eksempelvis ringer tilbage eller på anden vis kontakter os.
Præmien består af de elementer, der er beskrevet på www.radioviborg.dk. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andre præmier. Limousinekørsel, hotelophold og restaurantbesøg kan desuden som udgangspunkt ikke bruges på andre tidspunkter, end de ved konkurrencen anførte (12.-13. februar 2022).
Medarbejdere hos Radio Viborg og det øvrige Jysk Fynske Medier – samt deres nærmeste familie – må ikke deltage i konkurrencen. Det samme gælder for medarbejdere hos sponsorerne og deres familier.
Vinderen og ledsager forpligtiger sig til at medvirke i radioen og eventuelt på billeder og eller video i forbindelse med konkurrencen. Radio Viborg og de medvirkende sponsorer har ret til at bruge disse lydklip, billeder og video i efterfølgende omtale af konkurrencen.
Radio Viborg forbeholder sig retten til at ændre i konkurrencen undervejs. Dette kan blandt andet, men ikke udelukkende, ske af hensyn til radioproduktion.
Ved eventuelt tvivl eller uenigheder i forbindelse med konkurrencen, er Radio Viborgs programchef øverste ansvarlig for konkurrencen og tager derfor en endelig beslutning. Dette afgørelse kan ikke ankes. Dette begrundes blandt andet i, at det er gratis at deltage i konkurrencen.