
Har du mon en radiovært i maven?
Radio Viborgs morgenvært Peder Toft har en stribe forskellige medværter i “Peder & Venner”.
Nu vil han gerne prøve at tage nogle af verdens BEDSTE lyttere med som medværter.
Det kræver ingen særlige forudsætninger. Du skal bare have mod på det, kunne stå lidt halvtidligt op og være klar på at “lege med” i radioen.
Alt det med teknik og forberedelse skal vi nok stå for!
Og i forhold til det praktiske med at finde en dag, hvor det er muligt for dig at være med i radioen kl. 07.30-09.00… så kigger vi på det sammen, hvis det er DIG, vi gerne vil have med i morgenradioen en dag.
Sådan gør du:
Hvis du har lyst til at være medvært for en dag og prøve kræfter med tjansen som radiovært, så send os en lille kort video eller lydklip på 30-60 sekunder, hvor du fortæller om… et eller andet, der interesserer dig.
Vi vil bare gerne høre dig snakke engageret om noget, du brænder for.
Derudover må du gerne skrive et par linjer om dig selv – eksempelvis din alder, hvor du bor, hvad du laver til daglig og så videre.
Send det i en mail til VENNER@RADIOVIBORG.DK – eller en direkte besked til Radio Viborg på Facebook eller Instagram.
Du hører fra os, hvis vi gerne vil snakke videre med dig om at være medvært for en dag i “Peder & Venner”.
Opdag flere radiostationer
Find din nye yndlingsstation blandt vores udvalg

