Vi viste film under åben himmel

Tak for sidst til alle der deltog, da Radio Viborg – sammen med Viborg Kommune, Bjerringbro Byforum og Vi er Viborg – inviterede til gratis Open Air Bio. Hundredevis af verdens bedste lyttere mødte op med familien eller vennerne, tæpper, klapstole og så videre – og havde en helt unik filmoplevelse under åben himmel.

Torsdag den 26. august viste vi “Kæledyrenes Hemmelige Liv” og “Retfærdighedens Ryttere” på Paradepladsen i Viborg. Og fredag den 27. august viste vi “Minions” og “Druk” på Niels Due Jensens Plads i Bjerringbro.

Tak til alle, der mødte op. Og tak til vores samarbejdspartnere, der gjorde det muligt for os at gøre arrangementet helt gratis!

 

 

Præsenteret i samarbejde med:

 

 

 

Vind billetter til alle VFF-hjemmekampe

Hver eneste gang, der er superligabold på Energi Viborg Arena, så har du mulighed for at vinde billetter til kampen på Radio Viborgs Facebookside.

Vi finder oftest 2 vindere af hver 4 billetter. Og det er endda billetter med guldmenu. Det vil sige, at der er en stadionpølse og en øl/vand med på hver billet.

Så følg med – og deltag før hver kamp – på Facebook.com/radioviborg

Vi har skruet op for sommermusikken

Hele sommerferie-perioden får du “lyden af sommer” på Radio Viborg. Det vil sige, at vi hver time – hele dagen – spiller flere gode sommerklassikere. Plus selvfølgelig også nogle af de nye sommersange.

Det er lige til at blive glad i lågen af! . Og håbet er, at “lyden af sommer” kan hæve dit sommerhumør – også de dage, hvor det danske sommervejr eventuelt driller…

 

Lyden af sommer på Radio Viborg – præsenteres i samarbejde med:

 

Sommerens energiske og hårrejsende oplevelser for hele familien – på Energimuseet ved Tange

– og de livagtige voksfigurer, du kan opleve hele sommerferien i Sct. Mathias Centret i Viborg

Rene vandt Far’s dag-præmier for ca. 12.000 kr

Radio Viborg varmede igen i år op til Far’s Dag, lørdag den 5. juni, ved at kåre og forkæle “Verdens Bedste Far”.

Man kunne nominere sin egen far – eller sine børns mand, sin svigerfar, kammerat eller en anden, man syntes er en helt fantastisk far! Og det væltede ind med fantastiske fortællinger.

Vinderen blev i sidste ende René Andersen fra Kjellerup, som var blevet indstillet af sin kæreste Heidi.
Parret fik en ret hård start på livet som forælder, da Heidi under graviditeten fik konstateret brystkræft. René tog teten, støttede op om Heidi og var 100% far, da lille Valdemar blev født.
Heidi blev opereret kort efter fødslen og i tre måneder måtte hun ikke løfte Valdemar eller hjælpe med ting som at skifte, bade og så videre. Så René stod for alt og klarede det med bravour. Det har betydet, at far og søn har et unikt forhold i dag, hvor Valdemar er 3 år gammel.

STORT TILLYKKE til René! Du kan herunder læse om alle de lækre præmier, han vandt i konkurrencen.

 

 

 


Verdens bedste far forkæles med:

  • Valgfri vin-, gin-, whisky- eller romsmagning for 10 personer hos Vinoble Viborg, værdi 5.000,-
  • Fuld gas for Far + 5 ekstra til udendørs gocart-ræs hos Viborg Kart Park på Løvelbanen, værdi 2.100,-
  • Far + 3 ekstra personer kan nyde MAN-steak på Restaurant Latinerly: 500 gram oksefilet med råstegte kartofler og pebersauce. Desuden en øl/vand/glas vin til hver, værdi ca. 1.600,-
  • Far + 7 venner kan give den fuld gas i to timer hos Paintball Midtjylland ved Rødkærsbro inkl. 200 skud pr. person, værdi 1.600,-
  • Far + 3 andre personer kan prøve at få noget på krogen med fire-timers fiskekort til alle søer hos Tusaagaard Put and Take, værdi ca. 700,-
  • Far får set Midtjylland fra oven, når Viborg Svæveflyveklub tager ham med på en flyvetur i ca. 500 meters højde (er vejret til det, går vi måske endda op i dobbelt højde), værdi mindst 695,-

Samlet værdi er hele 11.695 kroner (12.095 kroner hvis vejret tillader at svæveflyveturen opgraderes) 

 


 

Konkurrenceregler:

Konkurrencen har til formål at forkæle en mand for sin fantastiske måde at være eller agere far på. For at blive tilmeldt og vinde, skal man enten være far eller fungere som sådan (i form af at være eksempelvis værge eller anden faderskikkelse for en eller flere personer).

Man kan med andre ord tilmelde sin egen far, men også en anden far. Det kan eksempelvis være en morfar, farfar, svigerfar, bror, kammerat, nabo eller kollega, som man synes er en fantastisk far og måske har brug for anerkendelse og forkælelse.

Konkurrencen afvikles i perioden fra mandag den 24. maj 2021 til fredag den 4. juni 2021. Tidsplanen for konkurrencen er:
– 24. maj kl. 15.00 til 30. maj kl. 22.00: Mulighed for at tilmelde fantastiske fædre. Herefter udvælger et dommerpanel af Radio Viborg-medarbejdere tre finalister.
– 31. maj – 2. juni: De tre finalister afsløres mandag, tirsdag og onsdag i “Go’morgen Midtjylland”.
– 2. juni kl. 09.00 til 3. juni kl. 18.00: Afstemning blandt de tre finalister.
– 4. juni: Vinderen kåres i programmet “Go’morgen Midtjylland” på Radio Viborg.
– 5. juni: FAR’S DAG…

Tilmelding kan udelukkende ske ved at udfylde felterne i konkurrenceformularen på radioviborg.dk og alle felter skal udfyldes med korrekte oplysninger.

Radio Viborgs dommerpanel udvælger de tre finalister på baggrund af de begrundelser, der er skrevet i forbindelse med tilmeldingen. Så sørg for at skrive en god og velbegrundet tekst.

Den endelig vinder findes på baggrund af to afstemninger, som hver tæller for 50 procent af den samlede afgørelse. Det er dels en offentlig afstemning på Radio Viborgs hjemmeside, som alle kan deltage i. Dette resultat lægges sammen med en afstemning i et dommerpanel bestående af medarbejdere fra Radio Viborg. I tilfælde af, at to finalister står lige, er vinderen den finalist, der fik flest stemmer i den offentlige afstemning.

Det er kun tilladt at stemme én gang. Radio Viborg forbeholder sig retten til at fraregne alle stemmer, der mistænkes for bryde denne regel.

Konkurrencens gevinst består af de præmier, der er beskrevet her på siden. Alle præmiers værdi er baseret på oplysninger fra sponsor/samarbejdspartner.

Den person, der indstiller en fantastisk far, accepterer at medvirke i både radioindslag og eventuelt video/billeder, hvis nødvendigt. Også tilmeldte fædre skal acceptere dette, hvis de bliver finalister. Dette er en nødvendighed for at kunne være finalist og eventuelt vinde konkurrencen.

Radio Viborg forbeholder sig retten til at ændre på konkurrencen og dens regler, også undervejs i konkurrenceperioden, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Dette kan blandt andet, men ikke udelukkende, begrundes med hensyn til radioproduktion.

I tilfælde af tvivlsspørgsmål eller andet, træffer Radio Viborgs udpegede overdommer den endelig afgørelse. Disse afgørelser kan ikke ankes. Det samme gælder for udvælgelsen af finalister. Dette begrundes blandt andet med, at deltagelse i konkurrencen er gratis.

Ansatte på Radio Viborg/Jysk Fynske Medier og deres nærmeste familie må ikke deltage i konkurrencen. Det samme gælder for ansatte hos de butikker og firmaer, som er samarbejdspartnere på konkurrencen.

 

 

Malene vandt masser af Mor’s dag-forkælelse

Radio Viborg har igen i år markeret Mors Dag (som er søndag den 9. maj) ved at kåre en værdig kandidat til titlen som “Verdens bedste mor” – og forkæle hende med lækre præmier til en samlet værdi på omkring 12.000 kroner – se hele oversigten herunder.

Vi modtog hundredevis af fantastiske fortællinger om skønne mødre. Det endte ud i tre finalister; Malene fra Viborg, Margit fra Viborg og Sanne fra Rødding. Og efter en stor afstemning kunne vi fredag morgen den 7. maj afsløre, at vinderen er Malene Høg Jensen fra Viborg.

Hun var blevet tilmeldt af sin veninde Luise, som i sin indstilling blandt andet fremhævede, hvor fantastisk og nærværende en mor, Malene er. Og det vel og mærke som alenemor til fire piger i alderen 9 til 15 år.
Malene har indrettet sit arbejdsliv, sociale liv og så videre efter, at pigerne er førsteprioritet. Det betyder f.eks., at hun ikke har nogen bil, men i stedet prioriterer trygge rammer og gode oplevelser. Og at hun på et tidspunkt skiftede fra at være intensivsygeplejeske til at være på en anden afdeling, fordi det var bedre for familielivet.

Stort tillykke til Malene med de mange forkælelsespræmier, som du kan se herunder.

 


Verdens bedste mor forkæles med:

  • Romantisk Spaophold for to personer med bobler, 3 retters middag og meget mere på spa-resort Himmerland
  • Gavekort på 2.000 kr. til valgfrie varer blandt det store udvalg i butik Tine Lund i Viborg
  • Den helt store forårsvask og polering af mor’s bil hos UJS Biler i Viborg
  • Gavesæt med Dermalogica-hudplejeprodukter fra Viborg Hudpleje
  • Ring i sterling sølv med 0,05 CT diamantsten fra Salmans Guldsmedie
  • Kæmpestor Mor’s dag-buket fra Blomsterbixen i Viborg
  • Kurv med pink gin, tonic, 4 små flasker drinks med bobler og chokolade fra Spar Viborg
  • Hele 10 bakker af årets allerførste danske jordbær fra Kastaniegaarden ved Romlund
  • Magnumflaske Côte des Roses rosévin fra Dahls Vinhandel i Viborg

 

Præmierne har en samlet værdi på hele 11.865 kroner

 


 

Konkurrenceregler:

Konkurrencen har til formål at forkæle en kvinde for sin fantastiske måde at være eller agere mor på. For at blive tilmeldt og vinde, skal man enten være mor eller fungere som sådan (i form af at være eksempelvis værge eller anden moderskikkelse for en eller flere personer).

Man kan med andre ord tilmelde sin egen mor, men også en anden mor. Det kan eksempelvis være en mormor, farmor, svigermor, søster, veninde, nabo eller kollega, som man synes er en fantastisk mor og måske har brug for anerkendelse og forkælelse.

Konkurrencen afvikles i perioden fra mandag den 26. april 2021 til fredag den 7. maj 2021. Tidsplanen for konkurrencen er:
– 26. april kl. 11.00 til 2. maj kl. 12.00: Mulighed for at tilmelde fantastiske mødre.
– 2. maj: Et dommerpanel af Radio Viborg-medarbejdere udvælger tre finalister.
– 3.-4.-5. maj: De tre finalister afsløres i Go’morgen Midtjylland
– 5. maj kl. 08.00 til 6. maj kl. 18.00: Afstemning blandt de tre finalister.
– 7. maj: Vinderen kåres i programmet “Go’morgen Midtjylland” på Radio Viborg.

Tilmelding kan udelukkende ske ved at udfylde felterne i konkurrenceformularen på radioviborg.dk og alle felter skal udfyldes med korrekte oplysninger.

Radio Viborgs dommerpanel udvælger de tre finalister på baggrund af de begrundelser, der er skrevet i forbindelse med tilmeldingen. Så sørg for at skrive en god og velbegrundet tekst.

Den endelig vinder findes på baggrund af to afstemninger, som hver tæller for 50 procent af den samlede afgørelse. Det er dels en offentlig afstemning på Radio Viborgs hjemmeside, som alle kan deltage i. Dette resultat lægges sammen med en afstemning i et dommerpanel bestående af medarbejdere fra Radio Viborg. I tilfælde af, at to finalister står lige, er vinderen den finalist, der fik flest stemmer i den offentlige afstemning.

Konkurrencens gevinst består af de præmier, der er beskrevet her på siden. Præmierne har en samlet værdi på over 12.000 kroner. Præmiernes værdi er som udgangspunkt baseret på oplysninger fra sponsor/samarbejdspartner.

Den person, der indstiller en fantastisk mor, accepterer ved deltagelse at medvirke i både radioindslag og eventuelt video/billeder, hvis nødvendigt. Også tilmeldte mødre skal acceptere dette, hvis de bliver finalister. Dette er en nødvendighed for at kunne være finalist og eventuelt vinde konkurrencen. Ønsker enten den, der tilmelde – eller den tilmeldte mor – ikke at komme med i radioen, udgår man af konkurrencen og en ny finalist findes.

Radio Viborg forbeholder sig retten til at ændre på konkurrencen og dens regler, også undervejs i konkurrenceperioden, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Dette kan blandt andet, men ikke udelukkende, begrundes med hensyn til radioproduktion.

I tilfælde af tvivlsspørgsmål eller andet, træffer Radio Viborgs udpegede overdommer den endelig afgørelse. Disse afgørelser kan ikke ankes. Det samme gælder for udvælgelsen af finalister. Dette begrundes blandt andet med, at deltagelse i konkurrencen er gratis.

Ansatte hos Radio Viborg/Jysk Fynske Medier og deres nærmeste familie må ikke deltage i konkurrencen. Det samme gælder for ansatte hos de butikker og firmaer, som er samarbejdspartnere på konkurrencen.

 

    
   
  

 

Hør alle indslag fra vores tema om SMIL

Radio Viborg havde tirsdag til fredag i uge 10, 2021 fokus på SMIL – for mens vi under Corona-pandemien har brug for at smittetallet falder, har vi måske mere end nogensinde brug for, at SMILEtallet stiger. Og det prøvede vi på, sammen med omsorgsklovnen Luni Smil.

Herunder kan du høre de forskellige indslag, der blev lavet i løbet af ugen.

 

 


 

Tryllekunster, forfatter og eventyrer Jesper Grønkjær om at fremkalde smil i verdens brændpunkter:

 


 

Sociolog og forfatter Anette Prehn fortæller om bl.a. smilets betydning for vores sociale adfærd:


Professor i psykologi på Aarhus Universitet, Henrik Høgh-Olesen fortæller bl.a. om, hvad der reelt sker i hjernen, når vi ser andre smile til os:


Luni Smil fortæller tre anekdoter om sine oplevelser med smilet – sammen med skoleelever, på et bosted og hos et ældre ægtepar:

“Fredagsbar” og intimkoncert med Drew Sycamore

 

BEMÆRK: Konkurrencen er slut og alle vindere fundet.

 

Radio Viborg præsenterer INTIMKONCERT med den talentfulde sangerinde DREW SYCAMORE – kendt for hits som “Perfect Disaster“, “Take It Back” og “I Wanna Be Dancing”

Det er jo desværre ikke muligt at samles til fysisk koncert lige nu. Så der er i stedet tale om en online-intimkoncert. Den er dog stadig MEGET eksklusiv – for KUN 5 heldige Radio Viborg-lyttere.

Drew Sycamore spiller nemlig via en privat Zoom-forbindelse, som kun vores heldige lyttere har adgang til. Du kan se ham og høre hende spille… hun kan se dig og høre din reaktion. Der er også mulighed for at snakke lidt sammen og stille hende spørgsmål.

Radio Viborg sørger for, at I rigtig kan hygge, mens I nyder musikken. Sammen med din eksklusive invitation til koncerten, får du nemlig også snacks og drikkevarer til to personer leveret til din adresse, så I kan holde “fredagsbar” – med livekoncert.

Online-intimkoncerten finder sted fredag den 5. marts klokken 16.00.

 

SÅDAN KOMMER DU MED:

Det er super-simpelt; Du skal bare sende en sms, så er du med i lodtrækningen.

Skriv “KONCERT” og send til nummer 1266 – det koster kun alm. sms-takst. Du må sende én sms pr. dag i perioden 15.-26. februar.

Vi finder en vinder alle hverdagsmorgener i uge 8 (22.-26. februar) i Go’morgen Midtjylland. Vinderen bliver ringet op på et tidspunkt mellem klokken 7.30 og 9.30. Hvis vi ringer til dig, skal du tage telefonen. Ellers ryger din deltagelse tilbage i puljen og vi trækker en ny vinder.

Men tager du telefonen… kan du se frem til en unik oplevelse sammen med Drew Sycamore og de 4 andre, heldige lyttere.

 

 

BEMÆRK: Konkurrencen er slut og alle vindere fundet.

 

KONKURRENCEREGLER:

Du må sende én sms pr. dag i konkurrenceperioden fra mandag den 15. februar 2021 klokken 10 til fredag den 26. februar 2021 klokken 07.30. Registrerer vi flere sms’er fra samme nummer i løbet af den samme dag, forbeholder vi os retten til at diskvalificere alle disse fra konkurrencen.

Mandag til fredag i uge 8 (22.-26. februar 2021) mellem klokken 07.30 og 09.30 findes der hver morgen en vinder af en invitation til online-intimkoncerten. Det sker ved at Radio Viborg trækker en deltager blandt de modtagne sms’er og ringer vedkommende op. Man skal tage sin telefon, hvis vi ringer i det pågældende tidspunkt. Ellers ryger ens deltagelse tilbage i puljen og en anden deltager ringes op i stedet.

Vinderne skal helst have adgang til programmet Zoom, eller sørge for at få det før koncerten. Alternativt kan man deltage via en browser. Det er vindernes eget ansvar, at de har enten har programmet installeret og at det fungerer som det skal – eller kan få adgang via browser.

Vinderne modtager en invitation til et lukket Zoom-møde forud for online-intimkoncerten.

Vinderne får også hver en goodiebag bestående af lidt snacks og drikkevarer til to personer. Denne leveres til vindernes adresser.

De fem vindere må gerne have deres familie og lignende siddende sammen med sig foran skærmen til koncerten. Man må også gerne være mere end to personer, selvom det er dette antal, der leveres goodiebag til. Vi opfordrer dog KRAFTIGT til, at man er opmærksom på de aktuelle Corona-restriktioner og følger disse, eksempelvis ved kun at sidde sammen med personer fra egen husstand.

Ved tvivlstilfælde eller uenigheder i spørgsmåls-quizzen eller i forbindelse med konkurrencen generelt, er det Radio Viborgs programchef, der træffer en afgørelse. Denne afgørelse er endelig og kan ikke ankes. Dette begrundes blandt andet i, at deltagelse er stort set eller helt gratis.

Medarbejdere hos Radio Viborg / Jysk Fynske Medier og deres nærmeste familie må ikke deltage i konkurrencen.

Radio Viborg forbeholder sig retten til at ændre i konkurrenceregler undervejs, hvis det – af hensyn til eksempelvis radioproduktion – vurderes nødvendigt.

 

Flere værter har vinterferie i uge 7

Foto: Colourbox

 

De to morgenværter, Malene Rind og Peder Toft, har fået lov til at holde vinterferie i uge 7. Men de er tilbage mandag den 22. februar.

I mellemtiden er det Morten Nielsen, der tager sig godt af morgenradioen og vækker dig med god musik, god stemning og aktuelle opdateringer.

Også eftermiddagsvært Torben Hansen har fået fri i uge 7. Her er det Jens Hermann, der har vagten i stedet for.

Vind Valentin-forkælelse til én, du elsker


KONKURRENCEN ER SLUT.

 

Søndag den 14. februar er det Valentin’s Dag… og selv Corona skal ikke forhindre os i at fejre kærligheden på Radio Viborg! Faktisk, så er det måske vigtigere, end nogensinde?!

Mandag til fredag i uge 6 (8.-12. februar) overrasker vi hver morgen en vinder med en stor, flot buket blomster + gavekort på både smukke smykker og lækre Valentin’s middag for to.

Så nu er spørgsmålet bare, hvem DU synes vi skal forkæle? Måske din ”special someone”?
Tilmeld en du elsker herunder…

Valentin’s konkurrencen præsenteres i samarbejde med:

   


TILMELD ÉN DU ELSKER:

Udfyld formularen her med kontaktoplysninger på både dig selv og den, du gerne vil overraske.

Husk at skrive nogle linjer om, hvorfor din “special someone” skal forkæles – og hvilke morgener (mellem klokken 7 og 9) i uge 6, der er bedst chance for at komme ud over overraske hende/ham.

 

KONKURRENCEN ER SLUT, og det er derfor ikke længere muligt at deltage.

 


 

KONKURRENCEREGLER:

Du må kun deltage i konkurrencen én gang. Modtager vi flere tilmeldinger fra dig, forbeholder vi os retten til at diskvalificere dem fra konkurrencen. Også hvis du indstiller forskellige personer.

Tilmelding er åben fra fredag den 5. februar klokken 16.00 til torsdag den 11. februar klokken 16.00.

Vi overrasker en vinder alle hverdage i uge 6, altså 8. til 12. februar 2021.

Forud for dette, kontakter Radio Viborg først den person, der har deltaget i konkurrencen. Lykkedes det ikke at træffe vedkommende på mobilnummeret, forbeholder Radio Viborg sig retten til at finde en ny vinder.

Vinderne får hver tre præmier, nemlig:
– en buket blomster fra Søhøjlandets Begravelser og Blomstergalleri (værdi 500 kroner)
– et gavekort til køb af smykker hos Sct. Mathias Ure & Guld (værdi 500 kroner)
– og et gavekort på tre-retters Valentines Day takeaway-menu for to personer fra gastro-bar Nytorv 11 (værdi 598 kroner)

Bemærk omkring præmierne:
– Vinderen får blomsterne med det samme, den dag han/hun vinder.
– Smykke-gavekortet kan benyttes online nu eller når den fysiske butik åbner igen.
– Takeaway-menuen skal naturligvis benyttes på Valentins Dag, søndag den 14. februar. Der er tale om en tre retters menu, hvor dele af hovedretten skal varmes op. Resten er klar til at anrette og servere.

Ved tvivlstilfælde eller uenigheder i forbindelse med konkurrencen, er det Radio Viborgs programchef, der træffer en afgørelse. Denne afgørelse er endelig og kan ikke ankes. Dette begrundes blandt andet i, at deltagelse er gratis.

Medarbejdere hos Radio Viborg / Jysk Fynske Medier og deres nærmeste familie må ikke deltage i konkurrencen. Det samme gælder medarbejdere hos de tre samarbejdspartnere.

Radio Viborg forbeholder sig retten til at ændre i konkurrenceregler undervejs, hvis det – af hensyn til eksempelvis radioproduktion – vurderes nødvendigt.

 

Vind eksklusiv online-intimkoncert med Christopher!

KONKURRENCEN ER SLUT.

 

Radio Viborg præsenterer INTIMKONCERT med selveste CHRISTOPHER! Men… da det jo desværre ikke er muligt at samles til fysisk koncert lige nu, er der tale om en online-intimkoncert. Den er dog stadig MEGET eksklusiv – for KUN 5 heldige Radio Viborg-lyttere.

Christopher sidder hjemme i sin egen stue og spiller via en privat Zoom-forbindelse, som kun vores heldige lyttere har adgang til. Du kan se ham og høre ham spille… han kan se dig og høre din reaktion. Der er også mulighed for at snakke lidt sammen og stille ham spørgsmål.

Online-intimkoncerten finder sted onsdag den 3. februar klokken 15.30.

 

SÅDAN KOMMER DU MED:

For at få en af de 5 eksklusive invitationer, skal du lytte med på Radio Viborg og sende os en sms, når vi spiller en sang med Christopher. Vi spiller både hans nye single “Good To Goodbye” – og de tidligere hits, som “Ghost”, “Irony”, “Tulips” og så videre. I alle programmer, på alle tider af døgnet, alle ugens dage.

Skriv “CHRISTOPHER” og send til nummer 1266 – det koster kun alm. sms-takst. Du må sende én sms hver gang.

KONKURRENCEN ER SLUT, og det er derfor ikke muligt at deltage.

Så jo flere gange, du hører os spille en Christopher-sang, jo flere sms’er kan du sende – og jo flere lodder har du dermed i konkurrencen.

Mandag til fredag i uge 4 (25.-29. januar) finder vi hver morgen en vinder i “Go’morgen Midtjylland” med Peder og Malene. Det sker ved at vi trækker to deltagere blandt alle, der har sendt sms’er – som så skal dyste mod hinanden i radioen.

Vinderen kan se frem til en unik oplevelse sammen med Christopher og de 4 andre, heldige lyttere.

 

KONKURRENCEREGLER:

Du må kun sende én sms hver gang, vi spiller en sang med Christopher på Radio Viborg. Sender du flere afsted – eller skriver du på tidspunkter, hvor vi ikke spiller Christopher – bliver disse sms’er annulleret.

Sms’en skal modtages i vores system mens sangen stadig spiller, eller indenfor de næste to minutter efter, at den er slut. Ellers tæller den ikke med i konkurrencen.

Mandag til fredag i uge 4 (25.-29. januar) mellem klokken 08 og 10 findes der hver morgen en vinder af en invitation til online-intimkoncerten. Det sker ved at Radio Viborg trækker en deltager blandt de modtagne sms’er og ringer vedkommende op. Man skal tage sin telefon, hvis vi ringer i det pågældende tidspunkt. Ellers ryger ens deltagelse tilbage i puljen og en anden deltager ringes op i stedet.

Deltageren skal med i radioen og svare på tre spørgsmål. Svares der rigtigt på alle tre spørgsmål, har man vundet. Svares der ikke rigtigt på alle tre spørgsmål, ryger man tilbage i puljen af deltagere og en ny ringes op. Sådan fortsættes, indtil en vinder er fundet.

Vinderne skal have adgang til programmet Zoom, eller sørge for at få det før koncerten. Det er vindernes eget ansvar, at de har programmet installeret og at det fungerer som det skal. De modtager herefter en invitation til et lukket Zoom-møde forud for online-intimkoncerten.

De fem vindere må gerne have deres familie og lignende siddende sammen med sig foran skærmen til koncerten. Vi opfordrer dog KRAFTIGT til, at man er opmærksom på de aktuelle Corona-restriktioner og følger disse.

Ved tvivlstilfælde eller uenigheder i spørgsmåls-quizzen eller i forbindelse med konkurrencen generelt, er det Radio Viborgs programchef, der træffer en afgørelse. Denne afgørelse er endelig og kan ikke ankes. Dette begrundes blandt andet i, at deltagelse er stort set eller helt gratis.

Medarbejdere hos Radio Viborg / Jysk Fynske Medier og deres nærmeste familie må ikke deltage i konkurrencen.

Radio Viborg forbeholder sig retten til at ændre i konkurrenceregler undervejs, hvis det – af hensyn til eksempelvis radioproduktion – vurderes nødvendigt.

 

 

 

Vælg region
Radio VIborg