Kæmpe julekonkurrence med Sct. Mathias Centret


Radio Viborg og Sct. Mathias Centret i Viborg er MEGET gavmilde til jul i år. Ja, faktisk udlodder vi præmier for i alt 17.500 kroner i løbet af december!

Det sker i to forskellige konkurrencer;
Den ene kan du deltage i ved at besøge Sct. Mathias Centret – den anden finder sted i eftermiddagsradioen “Færdig’ Arbejde” på Radio Viborg alle hverdage.

Du kan læse mere info om begge konkurrencer herunder.


Vind gavekort på 10.000 kroner

Du kan fra den 1. til den 19. december gå på jagt efter søde og røde julekort rundt i alle Sct. Mathias Centrets 27 butikker og spisesteder. Kortene kan være gemt på hylder, mellem sko, i omklædningsrum og så videre.

Der gemmes nye kort hver dag – i alt næsten 3.000 julekort i løbet af december.

Hvis du finder et kort, så udfyld bagsiden og smid det i postkassen, der står på centrets nederste etage (ved siden af hæveautomaten og det store juletræ). Så er du helt automatisk med i lodtrækningen om et gavekort på 10.000 kroner, der kan bruges i centrets butikker.

VIGTIGT:
– Du skal være mindst 18 år for at deltage i konkurrencen.
– Du må deltage én gang pr. uge (det vil sige max tre gange i alt).
– Du skal tage telefonen fredag den 19. december mellem kl. 14 og 16, hvis vi ringer. Hvis du ikke tager telefonen, bortfalder retten til præmien og en ny vinder trækkes.

Se yderligere konkurrenceregler længere nede.

Julekortet du leder efter, ser sådan her ud:


Vind gavekort hver eftermiddag

Der er også mulighed for at vinde gavekort til en stribe butikker og spisesteder i Sct. Mathias Centret i eftermiddagsprogrammet “Færdig’ Arbejde” på Radio Viborg.

Alle hverdage mellem kl. 15 og 16 giver Andreas dig i alt tre ledetråde til en konkret butik i centret. Og kan du gætte hvilket det er, kan du vinde et gavekort på 500 kroner til den pågældende butik.

Du må sende én sms for hver ledetråd. Regnede du den ud allerede efter første ledetråd, kan du altså ende med at have tre lodder.
Men det kan jo også være at du ændrer dit gæt undervejs – det er også helt ok.

Kort efter at den tredje og sidste ledetråd er givet, trækkes dagens vinder ved lodtrækning og ringes derefter op mellem kl. 15.25 og 15.45.

VIGTIGT: Du skal tage telefonen, hvis vi vinder. Ellers bortfalder præmien og en ny vinder trækkes.

Se yderligere konkurrenceregler længere nede.



Konkurrenceregler:


Gældende for konkurrencen om et gavekort på 10.000 kroner:

  • Man skal være mindst 18 år for at deltage i konkurrencen.
  • Man har ét lod i lodtrækningen pr. julekort, der er fundet, udfyldt og afleveret i den opsatte postkasse på nederste etape i Sct. Mathias Centret (ved siden af hæveautomaten og det store juletræ).
  • Der kan afleveres udfyldt julekort frem til fredag den 19. december 2025 klokken 12.00.
  • Man må deltage én gang om ugen i konkurrenceperioden. Det vil sige maksimalt tre gange i alt, fordelt på én gang i uge 49, én gang i uge 50 og én gang i uge 51 (dog kun til fredag den 19. december kl. 12.00)
  • Vinderen af gavekortet på 10.000 kroner trækkes fredag den 19. december og ringes op af Radio Viborg i tidsrummet mellem kl. 14.00 og 16.00.
  • Hvis telefonen ikke tages, bortfalder retten til præmien og en ny vinder trækkes. Sådan fortsættes indtil en vinder er fundet.
  • Man kan ikke gøre krav på præmien, selvom man ringer tilbage efter at have misset et opkald.


Gældende for daglige konkurrencer om et gavekort på 500 kroner:

  • Konkurrencen kører alle hverdage i perioden fra 1. til og med 19. december mellem klokken 15.00 til 16.00 i eftermiddagsradioen på Radio Viborg.
  • I tidsrummet fra klokken 15.00 til 15.30 givet der løbende tre ledetråde til en bestemt butik eller spisested i Sct. Mathias Centret.
  • Man må sende en sms efter hver ledetråd. Hver sms med et rigtig svar er et lod i konkurrencen. Sms’en skal være modtaget seneste fem minutter efter ledetråden er givet for at tælle med.
  • Sms’erne skal sendes til nummer 1266 og starte med ordet “Viborg”, efterfuldt af butiknavnet. Det koster kun almindelig sms-takst at deltage.
  • Det er tilladt at gætte på den samme butik alle tre gange – og er svaret rigtigt, har man på denne måde tre lodder i dagens lodtrækningen. Det er også tilladt at ændre sit gæt undervejs – og på den måde nå at få et eller to lodder, selvom man gættede forkert i første omgang.
  • Kort efter den sidste ledetråd er givet, trækkes der lod blandt alle sms’er med det rigtige svar – og afsendernummeret ringes op. Dette sker hver dag mellem kl. 15.25 og 15.45.
  • Hvis telefonen ikke tages, bortfalder retten til præmien og en ny vinder trækkes. Sådan fortsættes indtil en vinder er fundet.
  • Man kan ikke gøre krav på præmien, selvom man ringer tilbage efter at have misset et opkald.


Gældende for begge konkurrencer:

  • Kører i perioden fra den 1. til 19. december 2025.
  • Ansatte i Sct. Mathias Centrets butikker, hos Newsec eller hos Radio Viborg / JFM må ikke detlage i konkurrencerne. Det samme gælder for personer i deres husstand.
  • Radio Viborg forbeholder sig retten til at ændre på konkurrencerne og deres regler, også undervejs i konkurrenceperioden, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Dette kan blandt andet, men ikke udelukkende, begrundes med hensyn til radioproduktion.
  • I tilfælde af, at en deltager ikke overholder alle betingelser for deltagelse, vil vedkommende automatisk miste retten til sin præmie. Det gælder også selvom vinderen er offentliggjort.


Julestemningen er sikret

Det er ikke kun i supermarkeder og lignende, at julen lige så stille har sneget sig ind. Faktisk har vi også lige så stille sat gang i julestemningen og -musikken.

I vores gratis Radio Viborg-app kan du selvfølgelig høre… Radio Viborg. Men du finder også en stribe af vores søsterkanaler – og en af dem er “VLR JUL“.

En radiostation, der udelukkende spiller “alletiders julesange“, allerede nu. Og endda helt uden reklamer eller andre afbrydelser!

Bare 100% julemusik, døgnet rundt!

Så kom i den helt rigtige stemning med alle de store internationale julesange fra bl.a. Chris ReaMariah Carey og Wham – samt de fantastiske danske julesange fra Mads LangerChristopherMalte EbertShu-bi-dua og mange flere.

Du kan høre VLR JUL i vores Radio Viborg-app – og faktisk også på DAB+ i hele landet.

Rigtig glædelig jul!

Isabellas idé var det bedste – blandt MANGE gode!

En slags Viborg-bankoplade er af juryen udpeget som vinder blandt over 300 forslag til, hvordan der kan skabes endnu mere liv og aktivitet i byen.


Drik en hjemmebrygget øl hos ét af byens bryghuse. Gå på opdagelse i Domkirken. Se en Viborg FF-kamp på stadion. Kør en tur med Folkebladstoget. Tag en selfie på dit yndlingssted i byen.

Det er nogle få af de mange eksempler, Isabella Hasselager Fallentin selv nævnte i beskrivelsen af dét, hun i første omgang har kaldt ”Viborg Banko”. En forslag, hun for nogle uger siden sidste ind til den store idékonkurrence, som Radio Viborg og Vi er Viborg startede op i samarbejde med Tinghallen og den lokale erhvervsmand Jørgen Kalhave fra firmaet ComVent.

Hendes idé er nu valgt som det bedste blandt de mere end 300 forslag, der er indsendt. Det har sikret hende den opsigtsvækkende præmie; Nemlig hele 50.000 kroner på Viborg-gavekort og 25 pladser til julefrokost i Jet Sport Arena, Tinghallen den 6. december.

Den gavmilde kulturelsker

Det hele startede med at førnævnte Jørgen Kalhave tilbage i marts måned modtog Viborg Kultur- og Idrætsfonds Vision Viborg-pris på 50.000 kroner; ”for sin vedvarende, økonomiske støtte til næsten alt, hvad der smager af kultur i Viborg”.

Indehaveren af ventilationsfirmaet ComVent bakker op om alt fra Tinghallen og Comedy House til Byens Bedste og forskellige arrangementer under Vi er Viborg. På et tidspunkt gik han også ind og støttede op om ølbaren Ølluminati, da den havde økonomiske udfordringer.

I bedste Jørgen Kalhave-stil besluttede erhvervsmanden derfor også, at pengebeløbet skulle gives videre til gavn for Viborg. Og idéen om en idékonkurrence voksede frem.

Vildt mange gode idéer

Der er i løbet af de seneste par uger blevet indsendt godt og vel 300 forslag til eksempelvis konkrete aktiviteter, digitale løsninger, nye måder at bruge butikslokaler på eller alternativ indretning af torve og gågader.

Og selvom ét af disse nu er udvalgt som vinder, er der absolut mange flere forslag, der meget gerne må se dagens lys, var juryen enige om.

”Der er mindst 10 af de her idéer, der efter min mening har konkret potentiale til at blive til virkelighed. Og mange flere, som har fat i noget, der kan bygges videre på”, siger Peder Toft. Han er morgenvært på Radio Viborg og har været ét af de otte jurymedlemmer, der har valgt vinderen.

Inspiration for andre

Der er allerede gang i snakken med Isabella Hasselager Fallentin om, hvordan hendes idé kan blive til virkelighed. Hun vil elske selv at stå i spidsen for projektet og er allerede lovet opbakning fra flere sider.

Hvad angår de mange andre forslag, som ikke lige vandt, så er de på ingen måde spildte. En stor del af dem vil nemlig inden længe blive lagt frem som inspiration for alle, der måtte være interesserede.

Ved deltagelse i konkurrencen accepterede man nemlig at afgive rettighederne til sin idé, så den nu kan være inspiration for alle, der måtte ønske at arbejde videre på den.



Vinder-idéen

Det vindende forslag beskriver en moderne, oplevelsesbaseret fællesskabsleg, der forvandler hele Viborg til en levende spilleplade. I stedet for tal, er der oplevelser på pladen – og så gælder det om at opleve sit lokalområde og krydse felterne af, en efter en.

Konceptet var velbeskrevet og ligger blandt andet op til at lave forskellige spilleplader til forskellige målgrupper. Det kunne være til f.eks. nye studerende i Viborg, børnefamilier, seniorer eller turister.

Derudover kan der laves særlige sæson-udgaver til Jul i Viborg, sommerferieperioden, Snapsting eller lignende. Konceptet kan på den måde udbygges løbende, ligesom eksisterende spilleplader kan laves i opdaterede versioner efter nogle år.

Eksempler til spillepladen for unge studerende: Se stand-up på Comedy House, dans på bordene på Zwei Grosse Bier Bar og tag en selfie med ølbaronen på Ølluminati.

Eksempler til spillepladen for børnefamilier: Tag en tur med Folkebladstoget, spil brætspil på biblioteket og tag en selfie med VFF-maskotten Willie.

Eksempler på spillepladen for turister: Se Domkirken indefra, spis frokost på en restauration i den gamle bydel og tag en selfie ved Nørresø.

Isabella Hasselager Fallentin, der vandt den store idékonkurrencen, flankeret af Tinghallens direktør Claus Donslund (til højre) og erhvervsmanden Jørgen Kalhave fra ComVent (til venstre).



Om idékonkurrencen:

Vi efterlyste idéer, der kan bringe nyt liv til Viborgs gågademiljø og gøre midtbyen endnu mere spændende at besøge? Idéer, der kan sætte gang i midtbyen – noget, der skaber aktivitet, fællesskab og nye oplevelser i Viborgs gågademiljø.

Det kunne være:
• Et kreativt værksted med åbne døre.
• Et sted, hvor mennesker mødes om musik, mad, kunst eller leg.
• En oplevelse, der skaber fællesskab og giver lyst til at blive lidt længere.
• Eller noget helt andet – bare det kan skabe varig værdi og stemning i gågaderne.

Det vigtigste var ikke, at idéen er perfekt. Det vigtigste var, at den er passioneret, realistisk – og med potentiale til at blive til noget, der varer ved.

Når man sendte en idé ind, gav man samtidig tilladelse til, at vi (og andre) må lade os inspirere af den – også selvom man ikke skulle vinde. Dette gælder altså ikke kun det vindende forslag, men alle indsendte idéer.

Det var juryen (se længere nede), der udvalgte den bedste idé – og dermed vinderen. Juryen lagde bl.a. vægt på kreativitet, nytænkning og potential til at skabe noget nyt eller mere liv i Viborg.
Juryens afgørelse er endelig og kan ikke ankes eller lignende.


Præmien?

Den bedste idé belønnes med:
50.000 kr. på Viborg-gavekort – kan bruges i mere end 130 steder i og omkring Viborg
25 billetter til julefrokost i Jet Sport Arena, Tinghallen – lørdag den 6. december 2025

Viborg-gavekortet er gyldigt i tre år. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.

Bag konkurrencen:

Det er erhvervsmanden Jørgen Kalhave fra ComVent, der har sat præmien på højkant. Han brænder for Viborg og håber, at der kommer gode idéer, der kan bringe nyt liv til midtbyen.

Konkurrencen arrangeres og afvikles af Radio Viborg og Vi er Viborg
– i samarbejde med ComVent og Tinghallen.

Den endelige vinder vælges af juryen, som består af:
Sejr Knudsen – formand, Viborg Ungdomsråd
Bine Gomaa – butikmedarbejder, tidligere selvstændig
Michael Hjorth – butiksejer, PhotoCare
Rikke Holm – butiksejer, Holms Vinotek
Martin Borup – selvstændig virksomhedsudvikler/coach
Benny Tholstrup – ejer, Viborg Bolig- & Erhvervsudlejning
Anne Hermann – chef for forretningsudvikling, Vi er Viborg
Peder Toft – daglig leder og radiovært, Radio Viborg

Gratis koncerter med Mumle, Svea S og Karl William

Radio Viborg og VAF X Viborg Streetfood Festival præsenterer GRATIS KONCERTER lørdag den 13. september.

Kom og oplev:
Kl. 14.00: KARL WILLIAM
Kl. 16.00: SVEA S
Kl. 21.00: MUMLE

– i samarbejde med ComVent ApS og Boligselskabet Sct. Jørgen

Koncerterne foregår på Paradepladsen / Oberst J.C. Lunds Plads i Viborg, hvor der afholdes VAF X Viborg Streetfood Festival fra onsdag den 10. til søndag den 14. september.

Koncerterne er som sagt lørdag den 13. september. Men der er alle dage masser af aktiviteter, som børnenes legeplads, kreative værksteder, VFF-fanzone, Hr. Skæg, musik, danseopvisninger – og en stribe visninger af animationsfilm på storskærm i samarbejde med VAF; Viborg Animationsfestival.

Og, ikke mindst; Over 60 forskellige retter af vælge imellem i de mange boder på Viborg Streetfood Festival.

Se åbningstider alle dage, fuldt program, oversigt over madboder m.m. på: https://madogkultur.dk/viborg-streetfood-festival/

Tag med os til landskamp i Parken – UDSOLGT

(Foto: Robert Hendel)


OBS: DER ER NU UDSOLGT OG DET ER DERFOR IKKE LÆNGERE MULIGT AT KØBE BILLET.


Peder og Malene fra Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg har ALDRIG været til landskamp i Parken. Faktisk har de aldrig oplevet det danske herre-fodboldlandshold overhovedet!

Men det skal der nu laves om på… og de håber at du – og en masse andre af verdens bedste lyttere – vil med på den store “jomfrurejse”.

Det korte af det lange; Vi har teamet op med landsholdsrejser.dk og har derfor en bus og 50 billetter til Danmarks vigtige VM-kvalifikationskamp mod Skotland fredag den 5. september.

Du er meget velkommen til at tage med, uanset om du er “jomfruer” som os – eller om du er lidt eller ligefrem temmelig erfaren i at tage til landskamp i Parken.

Billetterne koster 1.295 kroner inkl. bus tur/retur og billet til kampen – KLIK HER OG KØB BILLET

OBS: DER ER NU UDSOLGT OG DET ER DERFOR IKKE LÆNGERE MULIGT AT KØBE BILLET.



Tidsplan for turen fredag den 5. september:

Kl. 12.30:
Afgang fra Viborg – den store P-plads ved Viborg Stadion  (Tingvej 15, 8800 Viborg)
Vi holder en eller to pauser undervejs, afhængig af trafikken.

Kl. 17.45:
Ankomst til Parken, hvor fanzonen summer af god stemning.
Vores bus parkerer lige ved stadion.

Kl. 20.45:
Kampstart, Danmark – Skotland

Bussen kører hjemad ca. 30 minutter efter kampen slutter – og vi er hjemme engang i løbet af natten, alt efter hvordan trafikken ud af København er.

SKAL DU MED landsholdsrejser.dk og Radio Viborg til landskamp??

KLIK HER OG KØB BILLET

OBS: DER ER NU UDSOLGT OG DET ER DERFOR IKKE LÆNGERE MULIGT AT KØBE BILLET.


Vælg region
Radio VIborg