Se alle vinderne her

Skyline-bund med taleboble til rvdk BRED

BYENS BEDSTE 2023 er slut – og vi vil først og fremmest gerne sige MANGE TAK for de enorme opbakning og interesse!

Da vi i første omgang bad om gode forslag til, hvem der skulle nomineres, kom der over 4.000 forslag! Helt præcist, så modtog vi 4.185 indstillinger. Tak!

Herefter blev der udpeget 5 nominerede i hver af de 17 kategorier, som fik direkte besked om, at de var nomineret. Tak til juryen for deres hjælp – det var noget af en opgave, at få overblik over de mange forslag!

Og så kørte den store afstemning om, hvem de endelige vinderen skulle være. Og her var der stor opbakning – for hele 9.269 var nemlig forbi og stemme. Tak!

Byens Bedste er i høj grad “folkets pris”!

Alle vinderne blev afsløret ved Byens Bedste Gallafest & Awardshow i Tinghallen lørdag den 11. marts. Her deltog over 700 repræsentanter fra Viborgs handelsliv – tak for opbakningen!

Se mere info om Byens Bedste og hvordan vinderne findes  – og hvem der vandt! – længere nede på siden.

LINK: Se mere info om alle 17 kategorier her…

 


 

Se stemning fra aftenen:

 

 

 


OOOOG… VINDERNE ER…

Her kan du se, hvem der vandt i de 17 forskellige kategorier

Byens Bedste Bilforhandler:
LINDHOLM BILER

Byens Bedste Butik:
DAHLS VINHANDEL

Byens Bedste Café:
CAFÉ BAGHUSET

Byens Bedste Dagligvarebutik:
MENY FABRIKVEJ

Byens Bedste Frisørsalon:
OBITSØ FRISØRSALON

Byens Bedste Gå-i-byen-sted:
LATINERLY

Byens Bedste Kulturoplevelse:
JUL I VIBORG

Byens Bedste Kvindelige Ekspedient:
BRANKICA PAVLOVOC, Café Baghuset

Byens Bedste Mandlige Ekspedient:
MADS LYNGE JENSEN, Wagner

Byens Bedste Pengeinstitut:
VESTJYSK BANK

Byens Bedste Restaurant:
RESTAURANT ROD

Byens Bedste Specialbutik:
DAHLS VINHANDEL

Byens Bedste Takeaway:
CAFÉ BAGHUSET

Byens Bedste Til Boligen:
IMERCO

Byens Bedste Til Børn:
GAME STREETMEKKA

Byens Bedste Til Ham:
WAGNER

Byens Bedste Til Hende:
TINE LUND

 

 

MERE OM BYENS BEDSTE:

Vores kollegaer fra Viborg Folkeblad dækkede arrangementet tæt.
Se mere via de forskellige link:

Galleri fra de røde løber – se gallegæsterne ankomme

Se mere om alle vindere her

Reaktioner fra flere af aftenens vindere



BYENS BEDSTE 2023 – I SAMARBEJDE MED:

 

       

 


 

Hvordan findes de nominerede og vinderne?

Man kunne i perioden 10.-26. januar komme med forslag til, hvem man mente skulle nomineres som Byens Bedste.

På baggrund af disse forslag, har årets jury udpeget minimum tre og maximalt fem nominerede i hver kategori.

De nominerede udvælges på baggrund af både antal modtagne forslag og indholdet i dem. Vi opfordrede derfor til, man lige brugte et par minutter på at skrive en egentlig begrundelse, fremfor eksempelvis bare at skrive at “de er gode”. Altså skrive et eller flere argumenter om, hvorfor de er gode. Hvorfor du mener, at det er Byens Bedste.

Grunden til at det ikke kun er antallet af indstillinger der afgør, hvem der bliver nomineret, er først og fremmest for at minimere risikoen for snyd. Eksempelvis for at undgå at en butik bliver nomineret ene og alene på baggrund af helt enslydende indstillinger, der er indsendt igen og igen.

Derudover er tanken at nuancere den fordel, en større butik som udgangspunkt vil have – i form af at få flere indstillinger, på grund af sin størrelse. Med en jury, der kigger på både antal og indhold, er tanken at en lille og en stor butik i højere grad kæmper ligevægtigt på kvaliteten, end hvis det alene blev kigget på antallet af indstillinger.

Alle nominerede blev offentliggjort tirsdag den 14. februar, hvor afstemningen om, hvem der skulle vinde, også startede. Denne afstemning kørte frem til søndag den 5. marts klokken 16.00.

De endelige vindere findes på baggrund af to afstemninger: Dels den store offentlige afstemning her på hjemmesiden – og dels en afstemning i “Byens Bedste Jury”. Juryen består af fem personer med godt kendskab til Viborgs handelsliv, nemlig Helle Sørensen (direktør, Vi er Viborg), Helle Rahbek (indehaver af Viborg Netværk), Ole Anders Petersen (formand for Vision Viborg Kultur- & Idrætsfond), Jane Helm (medieansvarlig, Mediehuset Viborg) og Jesper Holm-Pedersen (formand for Vi er Viborg).

Hver af de to afstemninger tæller for halvdelen af det samlede resultat. Ender det med at to nominerede står “lige” efter de to afstemninger, er det den store offentlige afstemning, der tæller mest. Altså vinder den nominerede, der klarede sig bedst i den offentlige afstemning.

Vinderne kåres som sagt ved Byens Bedste Gallafest & Awardshow lørdag den 11. marts. Du kan følge med i, hvem der finder, på www.viborgfolkeblad.dk

 

Generelt om Byens Bedste 2023 i Viborg:

  • Kun butikker og restaurationer i Viborg – og medarbejdere i disse – kan indstilles. Det vil sige, at lokaliteten skal være beliggende indenfor byskiltet.
  • Det er ikke tilladt selv at indstille den samme kandidat flere gange i samme kategori, eller at foretage en egentlig organisering af indstillinger. Det er dog tilladt, både som privatperson og firma, at opfordre andre til at indstille en bestemt kandidat.
  • Du skal ved indstilling og afstemning udfylde felterne om dig selv med dine korrekte informationer. Ved mistanke om snyd, forbeholder vi os retten til at diskvalificere indstillinger og stemmer.
  • Der var muligt for at indstille kandidater fra tirsdag den 10. januar klokken 06.00 og frem til torsdag den 26. januar 2023 klokken 23.59. Det skete via en formular her på hjemmesiden.
  • Efter nomineringsperioden var slut, udvalgte en nedsat jury op til fem nominerede i hver kategori. Det skete på baggrund af antallet og indholdet i de indstillinger, der var modtaget. Det var altså ikke alene antallet af forslag, der afgjorde sagen – men også begrundelserne.
  • Herefter fik de nominerede direkte besked og kunne begynde at overveje, hvordan de ville gøre opmærksom på deres nominering.
  • Der har i perioden fra 14. februar klokken 06.00 til 5. marts klokken 16.00 været offentlig afstemning om, hvem der skal vinde.
  • Man skulle i afstemning afgive en stemme i alle 17 kategorier, men kunne dog vælge “ønsker ikke at stemme” i de kategorier, man ikke ønskede at være med til at påvirke.
  • Det var kun tilladt at stemme én gang. Man må ikke vende tilbage efterfølgende og stemme igen – heller ikke i de kategorier, man i første omgang undlod at stemme i.
  • De endelige vindere findes på baggrund af to afstemninger: Dels den store offentlige afstemning her på hjemmesiden – og dels en afstemning i “Byens Bedste Jury”.
  • Hver af de to afstemninger tæller for halvdelen af det samlede resultat. Ender det med at to nominerede står “lige” efter de to afstemninger, er det den store offentlige afstemning, der tæller mest. Altså vinder den nominerede, der klarede sig bedst i den offentlige afstemning.
  • Alle vinder offentliggøres ved et stort gallashow for Viborgs handelsliv lørdag den 11. marts 2023.
  • Blandt alle der stemmer, trækkes en tilfældig vinder af et gavekort på 5.000 kroner, der kan bruges i over 130 butikker under Vi er Viborg.
  • Vinderen får direkte besked via mail i dagene 5.-10. marts 2023 og har derefter 24 timer til at svare – ellers bortfalder retten til præmien og en ny vinder trækkes.
  • Ansatte hos Radio Viborg / JFM må ikke stemme. Disse, samt medlemmer af deres husstand, kan ikke vinde gavekortet.

 

 

 

Gense stemningen fra Byens Bedste Gallafest & Awardshow 2022:

 

 

– og se meget mere, f.eks. hvem der vandt sidste år, på: radioviborg.dk/byensbedste2022